Annonce
Kolding

Se billederne: Stævne med vokseværk giver sved på panden og smil på læben

Boldkastere, løbere og kørestolsracere fik sved på panden og smil på læben, da Organisationen Nordhøj torsdag for fjerde gang holdt atletikstævne på Kolding Stadion. De fleste atleter er udviklingshæmmede, og de havde en fest med bevægelse, fællesskab og konkurrence.

Kolding: Med stor kraft sender Tobias Ingemansen bolden gennem luften. Den flyver længere ud, end målebåndet umiddelbart rækker.

Hans andet kast når ud på 53 meter.

- Det er en meter længere end sidste år, fortæller Tobias stolt.

Han har trænet fire-fem gange inden dagens VM i atletik, som Organisationen Nordhøj står bag.

- Jeg har glædet mig rigtig meget til i dag. Det er kun anden gang, jeg prøver at være med til atletikstævnet. Sidste gang vandt jeg to guldmedaljer. Det var jeg meget glad for. For mig handler det ikke kun om at vinde, men også om det sociale, siger Tobias.

Annonce

VM i atletik

Organisationen Nordhøj var torsdag vært ved sit fjerde atletikstævne. Det blev holdt på Kolding Stadion.

I år hedder konkurrencen VM i atletik.

Organisationen Nordhøj er Kolding Kommunes beskæftigelses- og aktivitet-/samværstilbud for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Socialpædagog Lene Lunde fra Nordhøj er initiativtager og tovholder på dagen.

Til det første stævne for fire år siden var der omkring 80 deltagere. Denne gang var tallet oppe på 150. Det skyldes at Lene Lunde har fået gang i et samarbejde med Vonsild Special Skole og CJU Værksted Montage i Aabenraa, som også deltager.

Stævnet vokser

Det er fjerde gang, at Nordhøj holder atletikstævne på Kolding Stadion. I år er overskriften VM i atletik. Ligesom de øvrige år er socialpædagog Lene Lunde tovholder på dagen.

- For fire år siden deltog 80 borgere fra Nordhøj, der er et beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede. I år deltager der omkring 150 borgere plus tilskuere. Vi har fået gang i et samarbejde med Vonsild Specialskole og CJU Værksted Montage i Aabenraa. Og jeg har en forhåbning om, at vi kan få flere med på vognen. Stævnet rummer mange gode ting. Det handler om motion, fællesskab og glæde, siger Lene Lunde.

Nicolai Nielsen er en af de deltagere, der har smil i hele ansigtet.

Han har givet den gas allerede fra indgangsmarchen, hvor han kørte forrest i sin elektriske kørestol. Og da han nåede stadion rundt, tog han endnu en runde.

- Ud at løbe, siger han, mens han drøner videre i kørestolen.

Han er ved at varme op til senere på formiddagen, hvor han skal være med til kørestolsrace.

Sommerfugle i maven

60-meter løberne er de første, der får sved på panden. Alle, der ikke skal løbe, kan sætte sig på de blå tilskuerpladser på tribunen. De to veloplagte mænd i kommentatorboksen underholder og opfordrer alle til at heppe på de atleter, der er i sving.

Tine Hansen fra Aabenraa er en af dem, der har snøret løbeskoene.

- Jeg får lidt sommerfugle i maven, inden jeg skal i gang, men vi har trænet rigtig meget, både løb, længdespring og kast, inden stævnet, fortæller hun.

VM i atletik, som Organisationen Nordhøj stod bag, blev indledt med fælles indmarch. Det skete til temaet fra Star Wars-filmen. Foto: Søren Gylling
Tobias Ingemansen lægger alle kræfter i, da han sender bolden af sted. Han er med til Organisationen Nordhøjs atletikstævne for anden gang. - Jeg har glædet mig allermest til at møde de nye mennesker, der kommer i dag og til at komme ud og røre mig. Det giver en god følelse, siger han. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce