Annonce
Navne

Se billederne: Trosbekendelse, hvide skjorter og blærede biler

Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Her ruller en Porsche Carrera 4 ud af gårdspladsen. Fotograf: André Thorup

Store bededag var det konfirmandernes tur i Løgumkloster til at vedkende sig den kristne tro inde i kirken. Udenfor ventede en større maskinpark bestående af store, flotte og blærede biler.

LØGUMKLOSTER: De unge på egnen vedkender sig trosbekendelsen og den kristen tro i disse dage. Store bededag var turen kommet til Løgumkloster Kirke, hvor familier og venner var samlet om den store begivenhed.

Inden under kirkehvælvingerne var stemningen højtidelig - det var den dog ikke uden for i den perlestensbelagte indkørsel. Her stod det ene flotte køretøjer efter det andet linet op for at køre konfirmanderne fra den kirkelige handling til fester rundt om i området. Køreturen skete i anstændige køretøjer som Porsche, Morgan, Mustang og Mercedes samt ældre biler som Morris, Volvo og Trabant.

Annonce
Morten Løsche får en tur i Finn Enggaards Mercedes V6 SLK 320 cabriolet. Hovedbeklædningen matchede naturligvis interiøret i den flotte bil. Fotograf: André Thorup

Funklende Mercedes

Og så var der lige trækvognen og racercyklen. På sidstnævnte havde de tre brødre Per, Ib, Ole van Den Heuvel sørget for at udsmykke den konfirmerede bror, Jes', cykel med en enhjørning. Fra kirken gik turen de seks kilometer hjem til Kisbæk.

- Vi holder festen i morgen (lørdag, red.), for så kan den hollandske del af familien også være med, fortalte Jes van Den Heuvel, der blev hentet af sine brødre, der også var på cykler.

Konfirmanden Morten Løsche blev overrasket af familien med en køretur i en Mercedes V6 SLK 320 cabriolet. Chaufføren var Finn Enggaard, der som ven af familien, havde lovet Morten Løsche en køretur i den sølvfarvede Mercedes.

- Jeg har tænkt mig at køre en lille omvej til Agerskov Kro. Han skal også have en lille oplevelse, lød det fra chaufføren, der havde kørehjelme klar i matchende farver til interiøret i den flotte bil.

Morten Løsche virkede lidt betuttet ved hele postyret.

- Det er fedt, noterede han.

Jes van Den Heuvels racercykel var prydet af en noget lyserød enhjørning. Her ses han med sine tre ældre brødre, Per, Ib og Ole. Turen gik hjem til Kisbæk, hvor der er fest lørdag. Fotograf: André Thorup

Nimbus fra 1947

Der var dog ikke kun troppet firhjulede køretøjer op for at fragte konfirmanderne frem med anstand. Konfirmanden Søren Thomsen blev kørt til Bolderslev af Christian Matthiesen, der var kørende på en Nimbus Type C med sidevogn årgang 1947.

- Den fremstår som da den blev leveret til radioforhandleren i Lunderskov i 1947, fortalte Christian Matthiesen fra Lendemark.

I de kommende dage fortsætter konfirmationerne på egnen. Lørdag er det i Skærbæk Kirke klokken 10.

Ikke alle køretøjer var lige funklende. Her trækkes Emma Mikkelsen væk i en vogn trukket af en flok drenge. Fotograf: André Thorup
Denne flotte VW Karmann Ghia fra 1970 ført af Lars Paulsen kørte væk med Nanna Nissen Thude. Fotograf: André Thorup
Også en Morris kan bruges til konfirmandkørsel. Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Fotograf: André Thorup
Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Fotograf: André Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjysk viceborgmester fortjener ros for sin kritik af partifæller

Ret skal være ret: Ejler Schütts kritik af et par af sine partifæller er både modig og fortjener respekt. Jeg har igennem årene været efter viceborgmesteren fra Dansk Folkeparti ved flere lejligheder. For eksempel da han i 2015 i ramme alvor mente, at militæret skulle sættes ind imod de vandrende flygtninge på den sønderjyske motorvej. Eller når han i flere tilfælde nærmest har zigzagget sig igennem de politiske debatter og behandlinger i byrådssalen med forskellige synspunkter til samme sag. Eller som dengang han i forbindelse med kommunalvalget i 2017 slog til lyd for, at Slesvigsk Parti skulle afholde sig fra at stemme i sagen om Fjordskolens flytning til Kruså med den begrundelse, at der var tale om et rent dansk anliggende. Her rystede selv partifæller på hovedet af viceborgmesteren. I DENNE UGE er det så Ejler Schütt, der fik nok af sine egne. Ikke af sine partifæller i byrådet – tværtimod. De fem DF-byrødder er nemlig gået samlet til angreb på to markante DF’ere: folketingsmedlem Søren Espersen og forhenværende MF’er Martin Henriksen. De to fremtrædende DF’ere slog i denne uge i JydskeVestkysten til lyd for, at Sydslesvig skal tilbage til Danmark – altså noget i retning af, som det var før 1864 … De tanker har medlemmer af Sydslesvigudvalget, hvor også Martin Henriksen sidder, kaldt både provokerende og tåbelige, og på lederplads i JydskeVestkysten i denne uge karakteriserede chefredaktør Mads Sandemann tankerne eller ønskerne fra de to DF’ere som ”respektløse”. EJLER SCHÜTT ER helt på linje. I JydskeVestkysten fredag og på jv.dk torsdag konstaterede viceborgmesteren: - De kan jo bare tage med op på Folkehjem. Dér hænger et kort over afstemningen i 1920, og det viser tydeligt, at grænsen går netop dér, hvor den bør gå. Schütt sigter på og angriber de to DF-landspolitikere med god grund. Som viceborgmesteren meget forståeligt undrende spørger: - Både Martin Henriksen og Søren Espersen siger samtidig, at det er urealistisk, at Sydslesvig bliver dansk. Jamen, hvorfor så overhovedet komme med de udtalelser. DER ER GRUND til at hæfte sig ved Ejler Schütts kritik af sine partifællers respektløse og mildt sagt meget besynderlige indspark i en debat, der ikke er. Og som heller ikke kommer til at være. Af to grunde: Dels er intern kritik ikke velanset i Dansk Folkeparti, og partimedlemmer får som minimum reprimander, når den slags sker. Dels er grænsen fastlagt én gang for alle ved folkeafstemningerne i 1920. Og flertallet for, at den del, vi i dag kalder Sydslesvig, skulle forblive som en del af Tyskland, var massivt. 80 PROCENT STEMTE tysk dengang, og man kunne spørge d’herrer Espersen og Henriksen, hvordan de forestiller sig, at befolkningen i Sydslesvig nogensinde skulle ønske at blive en del af Danmark? I stedet burde de som Schütt glæde sig over, at grænsen mellem Tyskland og Danmark er en af fredeligste i verden. Og i øvrigt notere sig, at det tysksindede mindretal nord for grænsen i dag ikke betragter sig selv som værende tyskere. Men som sønderjyder. Tak for kritikken af jeres egne, Schütt. Den tjener dig og din gruppe til ære. GOD WEEKEND

112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];