Annonce
Sønderborg

Se billederne: Tusindvis var vilde med dyr

Noah Hvalsøe Hansen var tryg ved de store køer. Foto: Timo Battefeld
Søndag væltede det ind med gæster på Gråsten Landbrugsskole, da der var åbent landbrug.

Gråsten: Køer, traktorer og halmlegeplads en søndag formiddag er en kombination, mange sønderjyder kan lide. Flere tusind voksne og børn besøgte i løbet af søndag Gråsten Landbrugsskole, som var en af 28 gårde i hele landet, der havde åbent landbrug. I kostalden var der nærmest kø til at hilse på en ko og en nuttet kalv.

Noah Hvalsøe Hansen på knap to år var slet ikke bange for de store køer med lange, ru tunger.

- Han elsker dyr, så det er helt perfekt for ham at være her i dag, sagde hans mor Denice Hvalsøe, der kommer fra Sønderborg.

En mødregruppe fra Sønderborg på fem mødre havde taget deres piger og drenge på halvandet år med til åbent landbrug.

- Vov, vov, sagde Maja Faros, mens hun pegede på en ko.

- Vi laver rigtig mange ting sammen i mødregruppen. Vi er taget herud i dag for børnene skyld, da vi havde hørt, at det var et rigtigt godt arrangement, sagde mødrene Tanja Petersen og Michelle Fritz.

Annonce

Han elsker dyr, så det er helt perfekt for ham at være her i dag.

Denice Hvalsøe, mor til 2-årige Noah

Hop på en gummiko

Åbent landbrug byder på informationer om, hvad køerne spiser, hvordan de bor, og hvordan virker en malkemaskine egentlig. Børnene kunne køre på pedaltraktor og lege på en halmballeborg. Naturskolerne i Sønderborg lavede blandt andet insektsugere og smagsprøver på fårekyllingesnacks. Man kunne også møde nogle af Gråsten Landbrugsskoles elever, som bor på skolen.

De små kalve var populære trækplastre hos børnene. Mette Schumann fra Vester Sottrup var taget til åbent landbrug sine børn.

- Vi er kommet her for børnenes skyld og for at se dyrene, sagde Mette Schumann, mens hendes datter Agnes klappede en kalv.

Man kunne også hilse på heste, grise og geder. De mindste kunne hoppe en tur på en gummiko. Det gjorde Emil Andersen-Bach Huus på 11 måneder.

- Det er en tradition for os at komme her med vores ældste dreng på fire år. Nu skulle den mindste også prøve det. Det er rigtigt hyggeligt, sagde mor Anne Andersen-Bach Sørensen fra Fynshav.

Det var syvende gang, at Gråsten Landbrugsskole åbnede stalddøren til åbent landbrug.

Der var rig mulighed for at klappe et dyr. Foto: Timo Battefeld
Der var mange aktiviteter, som børnene kunne prøve. Foto: Timo Battefeld
De små gummikøer var populære ved de mindste børn. Foto: Timo Battefeld
Der var smagsprøver fra Arla og medbragte madpakker. Foto: Timo Battefeld
Snacks lavet af fårekyllinger. Mums. Foto: Timo Battefeld
Halmballer indbyder til leg. Foto: Timo Battefeld
Der er åbent landbrug i Graasten med køer, grise, heste, bål, halmlegeplads, vild mad og maskiner. Foto: Timo Battefeld
Agnes Schumann hilste på en kalv. Foto: Timo Battefeld
Der er åbent landbrug i Graasten med køer, grise, heste, bål, halmlegeplads, vild mad og maskiner. Foto: Timo Battefeld
Emil Andersen-Bach Huus blev gode venner med gummikoen. Foto: Timo Battefeld
Der er åbent landbrug i Graasten med køer, grise, heste, bål, halmlegeplads, vild mad og maskiner. Foto: Timo Battefeld
Tanja Petersen, i midten, sammen med Simone Rasmussen og Maja Faros. Foto: Timo Battefeld
Søndag var der åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Foto: Timo Battefeld
Søndag var der åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Foto: Timo Battefeld
Søndag var der åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Foto: Timo Battefeld
Søndag var der åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Foto: Timo Battefeld
Søndag var der åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Foto: Timo Battefeld
Søndag var der åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Foto: Timo Battefeld
Søndag var der åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Foto: Timo Battefeld
Søndag var der åbent landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce