Annonce
Varde

SE BILLEDERNE: Vrøgumløbet er en sikker vinder

Michael Willadsen (36) fra Oksbøl er med i Vrøgumløbet for tredje gang. I år løber han sammen med kammerater fra Soldaterprojektet under Dansk Idræts Forening. Foto: Malene Wonsbek
Knap 500 deltagere fik medvind i løbeskoene da Vrøgumløbet blev afviklet for 30. gang.

Vrøgum: En farverig forsamling har snøret løbeskoene for at deltag i Vrøgumløbet, der i år afvikles for 30 gang. Og de er der alle sammen - de idrætsglade motionister, børnefamilier i alle størrelser, de der løber for at vinde, og de der løber i uniform og militærstøvler.

Michael Willadsen (36) fra Oksbøl er med i Vrøgumløbet for tredje gang. I år løber han sammen med kammerater fra Soldaterprojektet under Dansk Idræts Forening. De har alle PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), og deltager især i løbet fordi idræt giver overskud og glæde.

Annonce

Vrøgumløbet 2019

Vrøgumløbet blev grundlagt af Max Marbæk for 30 år siden. I de tidligere år var der typisk 25-50 deltagere. I de seneste år har deltagerantallet stabiliseret sig omkring de 500. Til jubilæumsløbet i år var der i alt: 516 deltagere yderligere information på: www.vrogum-lobet.dk

Vinderne 2019:

4,1 kilometer:

Voksen: Christine Juul Beuschau fra Billum og Vincent Roose.

Børn: Caroline Strandbygaard fra Esbjerg Atletik og Motion, og Magnus Manfred Frederiksen fra Oksbøl.

10 kilometer:

Voksen: Kristina Jessen fra Esbjerg atletik og Motion og Lars Nielsen fra OK Esbjerg.

Børn: Signe Justesen fra Vrøgum og Rasmus Søndergaard-Nielsen fra Blåbjerg Gå og Løbemotion.

13 kilometer Utra Militær:

Kvinder: Kristina Boel fra Varde Løbemotion.

Mænd: Thomas Krog Pedersen fra Esbjerg Atletik og Motion.

Halvmaraton:

Kvinder: Christina Christiansen fra Esbjerg.

Mænd: Frank Barrit fra Esbjerg Atletik og Motion.

Løber sig til overskud

- Jeg har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan, og har efterfølgende fået PSTD på grund af de hændelser, jeg har været impliceret i, fortæller Michael, imens han binder sine løbesko.

- Jeg har svært ved at stole på folk, jeg bliver supper stresset, når der er mange mennesker samlet ét sted, men med de andre veteraner, som jeg skal løbe med i dag, er jeg helt tryg, så jeg glæder mig vildt til, at vi skal løbe Ultra Militærruten. Jeg prøvede den sidste år, så jeg ved, hvad der venter os, tilføjer Michael Willadsen med et stort smil.

Michael bor i Oksbøl sammen med sin kone og parrets tre børn. Efter ti år i Forsvaret er han nu ansat i et 20-timers fleksjob som bager hos sin svoger, der har ”De tre bagerier ved havet” – to i Hjerting og et i Vejers.

- Jeg får medicin for at få balance i mit sind, men fysiske udfordringer er også vigtige for mig. Det giver overskud og glæde. Til oktober skal jeg løbe en maraton i USA, så jeg er i fuld gang med mit træningsprogram, fortæller Michael, der er helt klar til dagens fysiske udfordring.

Mere sikkerhed

Og klar til dette jubilæumsløb, det har løbsledelsen været i længe.

- Den uhyggelige hændelse fra sidste år, hvor én af de værnepligtige var ved at drukne sidder stadig dybt i os. Selvom vi syntes, at sikkerheden også sidste år var helt i top, så har vi i år fået en ekstra livredder, så der nu er tre i alt. Desuden har vi ændret ruten, så der hvor deltageren skal i søen, også fysisk er det første sted, de møder vandet, fortæller Bente Staal der sammen med sin mand, Kim Staal, er primus motor i afviklingen af det vestjyske løb, der for fire år siden for første gang præsenterede Ultra Militær distancen, der er blevet så populær.

De mange deltagere blev sendt afsted i perfekt løbevejr og arrangørerne i Vrøgum kunne glæde sig over endnu et løb afviklet i medvind.

Jesper Pedersen er Michael Willadsens medløber, støtte og løbetræner. Sammen skal de løbe en militærmaraton i Washington til oktober. Foto: Malene Wonsbek
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce