Annonce
Esbjerg

Se billederne: Warwik sejrede i Årets Emil

Når Årets Emil skal kåres, så kommer gæsterne gerne fra nær og fjern for at give deres besyv med - og i år var ingen undtagelse. Blandt deltagerne var for eksempel John Larsen fra Tversted i det nordvestlige Vendsyssel. Foto: Martin Ravn
Ti håndbryggere og en håndfuld bryghuse skålede julen ind på det gamle rådhus, da Årets Emil skulle kåres.
Annonce

Ribe: Selvom det er Peters Jul, der er temaet, når der jules i den gamle handelsby, var der blandt deltagerne i lørdagens traditionsrige øl-dyst bred enighed om, at en ægte jul også kræver en Emil.

Årets Emil er en tilbagevendende kåring af lokalområdets bedste øl. Flere bryggerier og håndbryggere deltager, og smagspanelet får hjælp af alle, der har lyst og tørst.

Der var som sædvanligt mange frivillige og flere kom langvejs fra, så der var munter trængsel på det gamle rådhus fra start til slut. Julelysenes varme genskær skinnede i flaskerne, mens der med stor omhu blev smagt på indholdet.

Blandt deltagerne var John Larsen fra Tversted i det nordvestlige Vendsyssel. Han havde for tredje år i streg taget turen helt til Ribe for at smage på juleøllen, og han var godt tilfreds med bryggernes arbejde.

- De er gode alle sammen, men jeg har en svaghed for dem, der er brygget med porse. Det har vi meget af i Nordjylland, men der bruger vi det oftest til snaps. Ikke desto mindre smager det lidt af hjemme, mente John Larsen.

Vinderne

Ølværket fra Esbjerg har gennem flere år været favoritten, når publikum har skulle kåre Årets Emil. Bryggeriet, der har til huse på Esbjerg Havn, løb med prisen i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

I 2018 blev de dog væltet af pinden, da Ribe Bryghus løb med sejren.

Årets Emil er en hyldest til den afdøde ripenser Emil Christian Hansen. Han arbejdede hos Carlsberg og var ekspert i gærprocessen i ølbrygning tilbage i 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Annonce

Og vinderen er …

Blandt de ti dystende håndbryggere var Gredsted Bryglaug, Oksbøl Bryghus og Lustrup bryghus. Sidstnævnte frembragte barnlig glæde med deres kreative juleøl med skumfiduser.

De blev dog overhalet på målstregen af Pjaltenborg Bryghus, der for andet år i streg løb med håndbrygger-sejren.

I bryghus-kategorien dystede Ølværket, Ribe Bryghus og Vestslesvigsk Bryghus mod Warwik Bryghus, der dog var kommet i lidt af en knibe forud for lørdagens arrangementet.

- Der har været godt gang i salget, så vi er løbet tør vores 2019-juleøl. Vi har derfor været nødt til at tage hul på årgang 2020 før tid. Vi har ikke en gang nået at navngive øllen endnu, så indtil videre kalder vi den bare ”den hemmelige”, fortalte indehaver Alex Frederiksen.

Der var dog ingen skade sket, for da alle 396 stemmesedler var talt op, var det Warwik, der løb med titlen som Årets Emil. Det vardensiske bryghus er også tidligere blevet præmieret for deres juleøl. Deres franske Biere de Garde "Hjertensfryd" har for eksempel vundet flere regionale ølsmagnings konkurrencer, og blev i 2009 udråbt ”Danmarks bedste Julebryg” af Danske Ølentusiaster.

Foto: Martin Ravn
Der blev uddelt stemmesedler og glas til alle gæster ved døren, og mange gik til dommeropgaven med stor omhu og koncentration. Foto: Martin Ravn
Efter et enkelt år på Hotel Dagmar var Årets Emil-arrangementet tilbage på det gamle rådhus, og det var mange glade for, berettede arrangør Lars Buhrkall. Foto: Martin Ravn
Det er Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Ribe, der arrangerer Årets Emil, mens Ribe Omegns Bryggerlaug står for kåringen af Årets Juleøl. Foto: Martin Ravn
Lustrup Bryghus sælger aldrig deres øl. De producerer til eget forbrug og for at deltage i konkurrencer. Foto: Martin Ravn
Dalshøj Bryghus fra Bramming deltog med deres julehvede. Foto: Martin Ravn
Der kommer gerne 400-500 mennesker gennem hallerne på de to timer, arrangementet varer. Foto: Martin Ravn
Julehyggen var på sit højeste, da Årets Emil og Årets Julebryg blev fundet på Ribes gamle rådhus. Foto: Martin Ravn
Der var som altid stuvende fyldt i de gamle rådhushaller, da Årets Emil skulle findes. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Fredericia går endnu mere i rødt: Smittetrykket stiger stadig

Annonce