Annonce
Danmark

Se Danmark: Afstemningsjubilæum fejret med kage i lange baner

Gram: Flere end 400 mennesker er samlet i den holstenske lade for at fejre afstemningen i 1920. Der var klart dansk flertal i Gram og flere foreninger gik sammen om arrangementet, der bød på kaffebord, underholdning og taler ved blandt andre Svend-Erik Ravn og Bertel Haarder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Som læsernes øjenvidner i Jylland og på Fyn er avisens fotografer hver dag i sving for at fortælle historier om livet og mennesker i vores del af Danmark. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Gram: 100-året for genforeningen, hvor Sønderjylland igen blev en del af Danmark, fejres i år over hele landet. I disse dage markeres jubilæet for den første af de to folkeafstemning, der senere i 1920 førte til den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland. Bl.a. i Gram, hvor 400 gæster havde købt billetter til en mere end fem timer lange afstemningsfest med taler, sang og kager. Pressefotograf Hans Chr. Gabelgaard kiggede med med sit nysgerrige kamera, og kom hjem med en billedserie fra den festlige begivenhed.

Annonce
Viborg: Den viborgensiske dartklub Hovsa kæmper i øjeblikket en indædt kamp for at rykke op i Danmarks fineste dartselskab, 1. division. Klubbens førstehold har leveret en god sæson, og har en klar ambition om, at klubben på sigt skal etablere sig i landets bedste række. Foto: Morten Pedersen
Tønder: Vigga Bergholt Andresen på 13 år udstiller på Tønder Bibliotek i februar. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Odense: Cecilie Ning Hage fra Tidens Samling og den kendte modeskaber, Lasse Spangenberg, er klar med udstillingen "Klædt på til alle tiders selskab". Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce