Annonce
Sydjylland

Se Danmark - de bedste fotos fra november: Farvel til efteråret med fest og farver

November bragte avisens fotografer vidt omkring. Se billederne og læs om historierne bag i månedens fotogalleri. Foto (fra øverste venstre billede og uret rundt: Timo Battefeld, Mette Mørk, Yilmaz Polat, Jørgen Kirk og Jens Thaysen

Hvert et lille klik fra fotografernes kameraer fastholder et lille stykke danmarkshistorie, som fortæller om livet som det leves vest for Storebælt. Redaktionen har samlet månedens bedste billeder i et stort fotogalleri.

Danmark: Avisens fotografer tegner hver eneste dag et tidsbillede af Danmark vest for Storebælt. I slutningen af hver måned tager redaktionen et tilbageblik på de bedste billeder og fortæller her historien om oktober som fotograferne så den.

Vejle: Trafikstøj fra bl.a. Vejlefjordbroen generer flere og flere mennesker. Foto: Mette Mørk
Katten Monty er lige vågnet efter en lur på sofaen. Bag ham ses en del af den kunst, der er sendt til ham af følgere, der har haft lyst til at portrættere ham. Foto: Vibeke Volder
Odder: Halloween løb på Eriksminde Efterskole. Foto: Michael Svenningsen
Fredericia: Indvielse af den nye midlertidige politiskole i Fredericia. Foto: Mette Mørk
Odense: Boline Storm har en kronisk sygdom, og oplevede møderne med kommunen som kaotiske. Det hjalp, da hun blev en del af kommunens projekt om sammenhængende borgerforløb. Foto: Michael Bager
Randers: Randers Balletskole. Foto: Annelene Petersen
Ringkøbing: Turen mellem Ringkøbing og Skjern har pressefotograf Jørgen Kirk kørt utallige gange. Denne dag var helt særlig, for himlen var blå og græsset grønt - samtidig med at vinden havde klædt læhegnene af. Foto: Jørgen Kirk
Randers: Jonah Blackssmith forud for koncert på Værket. Foto: Annelene Petersen
Tønder: Marsken oktober 2018. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Munkebo: Dennis Karlsen er det nyeste medlem af en lille forening af mænd, der har svømmet sammen hver lørdag morgen, siden Munkebo Svømmehal åbnede for 40 år siden. Foto: Michael Bager
Tønder: Julen begynder i Tønder med optog og juleåbning. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Middelfart: Middelfart Kommune havde inviteret til 45 minutters motion fredag morgen kl. 7 på Nytorv. At dømme ud fra smilene blev løbe- og legeøvelserne positivt modtaget af de fremmødte. Foto: Peter Leth-Larsen
Anne-Mette Lyager Hansen købte sit eget ridecenter som 17-årig. I dag er hun 19 år og lever af at opdrætte og sælge dressurheste. Og det var netop salget af en pony, som for at par år siden skabte det økonomiske fundament, som ridecentret hviler på. I dag har hun 18 heste i sin stald. Foto: Peter Leth-Larsen
Vemb: Kunstner Else Husted Kjær fra "Poesigården" ved Nees fylder 70år. Hun maler forsat hver dag. Foto: Morten Stricker
Hadsten: Hadsten Højskole har landets ældste prøveforberedende kursus til politiskolen. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Middelfart: Gældsstyrelsen i Middelfart har ansat stort set alle mand og er på plads i Teglgårdsparken. Styrelsen slog kun 50 job op i sommer, men endte med at ansætte 100. Martin Salomonsen, 31 år, er flyttet med jobbet fra København og bor nu til leje i Middelfart med sin kæreste, han har overtalt til at tage med. Hun studerer fortsat et par dage om ugen i København og pendler derfor. Foto: Peter Leth-Larsen
Viborg: Meny på Marsk Stigs Vej åbner. Foto: Morten Pedersen
Viby: Vestfyns Trædrejeri i Viby lidt udenfor Middelfart leverer hvert år 475.000 håndtag til ligkister i hele Danmark og Norge. Oprindelig lavede Uffe Høj Lauridsen og hustruen Lone knopper til kommodeskuffer, men tiden løb fra knopperne og i 2002 omlagde de produktionen til kistehåndtag. I dag sidder parret på 90 procent af hjemmemarkedet. Foto: Peter Leth-Larsen
Haderslev: Traditionen fortsætter med Bierfest i Haderslev. Foto: Timo Battefeld
Kolding: Solopgang. Solen står op klokken 7:57 i Kolding og går ned igen klokken 16:17. Til sammenligning stod solen op allerede klokken 4:16 - og gik ned igen klokken 22:23, på årets længste dag, som var den 21. juni.
Vejle: Maja Katarzyna Rycharska har Maja's Mobile Hundesalon, hvor hun kommer ud til hundeejerne og klipper hunden i eget hjem. Foto: Vibeke Volder
Sønderborg: Børnehaven Parken søsætter nyt andehus i dammen på Østre Kirkegård. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Aarhus: Julelys i Tivoli Friheden. Foto: Jens Thaysen
Holstebro: Lørdag blev der for 30. gang afholdt Børne Melodi Grand Prix i Holstebro. 370 børn deltog i showet. Foto: Morten Stricker
Velling Bugt: Luftballet for kavalererne i kjole og hvidt, når de sidste viber,der endnu ikke er trukket væk fra det grå novembervejr ,slår deres volter over de visne og snart høstbare tagrør. Foto: Jørgen Kirk
Padborg: Benta Tønder bor på Padborgs sydligste parcel og hun får vildsvindehegnet ført gennem sin have. Hun foreslår, der laves en natursti hele vejen langs grænsen. Foto: Timo Battefeld
Sønderborg: 6. november var det 100 år siden, at marinesoldaten Bruno Topff gjorde oprør og erklærede Als som republik. Det markeres med et gadeteater, som går i Topffs fodspor gennem byen. Foto: Timo Battefeld
Aarhus: Steffen Brandt og Tv-2 kommer med et nyt album 9. november. Det hedder "Tæt trafik i Herning". Foto: Axel Schütt
Nyborg: Boksestævne i Nyborg på Bastionen. 8 klubber var repræsenteret med flere end 25 boksere, som dystede i forskellige vægtklasser. Foto: Sugi Thiru
Horsens: For femte gang afvikles "Syng dansk" i Forum Horsens med koncert for forældre og bedsteforældre. Foto: Morten Pape
Thyborøn: Den 11. november klokken 11 (11.11. kl. 11) var det præcist 100 år siden, at våbnene blev tavse og sluttede Første Verdenskrig. Det bliver mindet med blandt andet kransenedlæggelser i Mindeparken for Jyllandsslaget i Thyborøn, hvor blandt andet tidligere forsvarsminister Søren Gade holdt tale. Foto: Morten Stricker
Aborg: Lokale lystfiskere fra Assens og Omegns Sportsfiskerforening og biologer fra Fyns Laksefisk el-fiskede ørreder i Puge Mølle Å. Foto: Kim Rune
Sønderborg: Gallapremiere på første verdenskrigsfilmen I Krig og Kærlighed. Foto: Timo Battefeld
Kolding: Efteråret går på hæld, og snart banker vinteren på. Men selvom vi er midt i november, er der stadig mange blade på skovens træer - det gælder især eg og bøg.Normalt ville bladene på de fleste træer være faldet af nu, men et forholdsvist mildt efterår har gjort, at novemberskoven med de gulbrune og røde blade, stadig lyser smukt op i efterårssolen.Når kalenderbladet vendes til 1. december, vil skoven være forandret. Blæst og frost vil gøre kål på de sidste blade, og vi skal igen vænne os til de kedelige gråbrune nuancer, der holder helt indtil april.
Holstebro: Soldater fra Dragonkasernen skal som led i deres uddannelse eskortere Borgmester H.C. Østerby igennem Holstebro midtby. Soldaterne skal udsendes til Kabul i februar, hvor deres opgaver netop bliver eskortering af personer. Foto: Morten Stricker
Muldbjerg : "Lokkelykke" ved Muldbjerg. Man forstår godt at digterpræsten Kaj Munk hold så meget af stedet der fra 1939 til 2011 var familien Munks, når man ser dette idylliske sted fra tårnfalkens højde på en smuk novemberdag. Et hul i det tætte skydækker åbnede for et kort øjeblik for solen og lyset, så skoven stod i smukkeste efterårsskrud og spejlede en blå himmel i den 1,5 hektar stor skovsø. Foto: Jørgen Kirk
Als: John har været ansat i Danfoss gennem mere end 25 år. Han var med til at grave det enorme hul, der dannede ramme om Danfoss' giftdepot ved Himmark Strand. Han er bekymret for situationen omkring forureningen i dag. Foto: Timo Battefeld
Vejle: Rabih lukker hele salonen for at klippe hjemløse og udsatte gratis. Det skal være en fast ting hver måned. Foto: Yilmaz Polat
Odense: Luciapiger, som skal gå ved det store nordiske luciaoptog i Odense, øver sig på teaterskolen Toppen. Foto: Michael Bager
Vejle: Vejle Ådal. Foto: Mette Mørk
No: Pelsnings-sæsonen for mink er gået i gang og minkproducenterne knokler i disse uger for at sikre sig næste års omsætning. Foto: Jørgen Kirk
Holmsland: Bæverne spiser Jørgen Jensens skov. Foto: Jørgen Kirk
Holstebro: Svend Graversen har været julemand i 23 år. Foto: Morten Stricker
Sundstrup: Bent Jensen er pensionist og bor på Sundvej i Sundstrup. De sidste mange år har han slået græsset rundt om i byen. Hans "job" som bestyrer af plæneklipperen kom dog i fare tidligere på året, da han mistede begge ben. Men med støtte fra kommune blev græsslåmaskinen bygget om, så Bent kan betjene den med hænderne. Foto: Morten Pedersen
Karup: Skydetræning med Seahawk-helikopter på Flyvestation Karup. Foto: Mette Mørk
Rask Mølle: Hazem Ismael El-Hamdoush fra Aale Skole hjælper med at plante nogle længe ventede træer i et nyetableret skovparcel-område i udkanten af Aale. Pigerne nyder livet og slapper af mens Hazem arbejder. Foto: Michael Svenningsen
Ringkøbing: I Naturens Rige er farverne blevet smidt på jorden og naturen går i dvale. Snart burde alt være dækket med pulversne til glæde for børn med røde kinder, farvede kælke, vanter og tophuer. Om ikke så længe går det igen mod lysere tider og så starter det hele forfra igen derude i naturen. Foto: Jørgen Kirk
Odense: Odense Havn er under forvandling i disse år, hvor gamle siloer falder til fordel for nye huse, som funkler i skumringen. Foto: Michael Bager
Holstebro: Julemanden tænder julelyset i Holstebro- og det er der meget nyt af i år. Blandt andet den store julekugle på Store Torv. Foto: Morten Stricker
Sønderborg: Dagplejebørn fra Sønderborg Øst pynter juletræet ved Rådhuset. Foto: Timo Battefeld
Århus: Efteråret i Århus. Foto: Michael Svenningsen
Grindsted: Den Jyske Sparekasse går på børsen. Sparekassens bestyrelse, direktion og medarbejdere bliver derfor samlet om morgen på hovedkontoret i Grindsted, hvor endvidere fondsbørsen Nasdaq ved Claus Borring, Head of Listings and Capital Markets og Peter Legind-Hansen, Director, deltager. Taler fra klokken 08.30 til lidt i 9, hvor "klokken ringer".Foto: Martin Ravn
Hobro: En 8-10 meter lang hval er ligger i Hobro Havn i Mariager Fjord. Hvalen er måske er vågehval. Foto: Annelene Petersen
Holstebro: De franske tabere kunne ikke skjule deres skuffelse over nederlaget i Holstebro, da TTH Holstebro mødte de franske gæster fra PAUC i EHF cuppen. Her ses skuffelsen hos Jordan Camarero fra PAUC. Foto: Morten Stricker
Aabenraa: Julemanden vækkes og Julehjertebyen åbner i Aabenraa. Foto: Ludvig Dittmann
Sønderborg:- En busfuld af videbegærlige filmgængere kører rund til lokationer, brugt i filmen "I Krig og Kærlighed". Foto: Timo Battefeld
Ribe: I anledningen af FN's kampagne for vold mod kvinder kom der søndag orange lys på Dronning Dagmar-statuen på slotsbanken i Ribe. Foto: Martin Ravn
Tørring: Lørdag dansede alle årgange på Tørring Gymnasium lanciers. Foto: Morten Pape. Foto: Morten Pape
Mandø: Mandøs største turistoperatør går på pension og holder udsalg af ALT, de har i butikken: heste, kød, vaders med mere. Foto: Martin Ravn
Skejby: Hjertet i Dansk Center for Partikelterap er en strålekanon, som er klar til at modtage den første patient efter nytår. Foto: Jens Thaysen
Skærbæk: Sven Schou vil etablere en skov-urnebegravelsesplads i Skærbæk, hvor han ejer et stort stykke skov. Foto: Peter Leth-Larsen
Horsens: 5. maj fik de seks vilde hopper, der går frit omkring ved Nørrestrand, følgeskab af en hingst. Til april venter kommunens biolog, at der kommer føl. Foto: Morten Pape
Kolding: Karsten Løndal Udesen er 64 år gammel og har været narkoman det meste af sit liv. Han bor i Hyttebyen, der består af otte boliger, og er Koldings tilbud til "skæve eksistenser" som Karsten Løndal Udesen. Her kan mennesker, der drikker for meget, tager stoffer eller har psykiske problemer, bo sammen og blive accepteret, som de er. Hyttebyen er over 17 år gammel og har været en stor succes for de beboere, der ellers har svært ved at blive indpasset i almindelige lejligheder, hvor de hele tiden bliver smidt ud.Foto: Søren Gylling
Århus: Dansekompagniet Don Gnu er klar med en ny forestilling, "Jagten på det grå guld". Foto: Michael Svenningsen
Sønderborg: De faldne mindes på afslutningen for 1. Verdenskrig. Foto: Timo Battefeld
Kolding: Rasmus Poulsen er eksnarkoman. Han er 45 år og oprindeligt fra Aabenraa. Her startede hans misbrug allerede som 12-årig. Stofferne kom ikke fra fremmede. Faren var misbruger, og Rasmus Poulsen voksede op i et hjem, hvor der dagligt blev røget hash og taget piller, og politiet var en hyppig gæst. Foto: Søren Gylling
Horsens: Hos Horsens Autoskade Center har de netop investeret en kvart million kroner i en computerstyret maskine, som kan blande farver til biler helt præcist. Foto: Søren E. Alwan
Svendborg: Rollo-bokseren Liam Jørgensen har lige tabt sin kamp mod Rasmus Elkjær (Fredericia) i U19 let sværvægt. Fight Night på Frederiksø på havnen i Svendborg. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Livsstil

Johnny fulgte lysten til et anderledes hjem: En rund drøm af et hus

Annonce