Annonce
Danmark

Se Danmark: Dræbt mor til fire mindet med blomster

Sønderborg: Flere naboer på Mellemløkken lagde blomster, da en kvinde og mor til fire blev fundet dræbt i sin lejlighed. Foto: Timo Battefeld
Tag med avisens fotografer på arbejde i dette daglige fotogalleri, hvor vi hver dag plukker nogle af vores bedste billeder ud.

Sønderborg: Fire børn mistede i forrige uge deres mor, da hun blev dræbt i deres lejlighed i Sønderborg. Forleden samledes naboer, venner, bekendte og gamle klassekammerater ved adressen, hvor de med blomster, lys og andre hilsener sendte varme tanker til den 40-årige kvinde og hendes efterladte børn. Fotojournalist Timo Battefeld var med, da den berørte forsamling mødtes og mindedes.

Annonce
Struer: Struer Motion holder et specialevent for at samle penge ind til Team Rynkeby og Børnecancerfonden. Foto: Morten Stricker
Gylling: Den nye cykelsti mellem Gylling og Ørting blev fejret med et motionsløb. Foto: Morten Pape
Skjern: Camilla Højgaards far slog sin kæreste ihjel, da Camilla var 23 år. Gennem hele sin opvækst husker Camilla sin far som alkoholiseret, og det var så slemt op til mordet, at hun forsøgte at få ham tvangsindlagt et halvt år forinden. Camilla følte, det var hendes skyld. Hun kunne ikke kontrollere ham godt nok. I dag - omtrent 20 år senere - har Camilla fået det, hun kalder "et rigtig godt" forhold til sin far. Men det har taget mange år, og problemerne er først for alvor kommet op til overfladen, efter hun for tre år siden blev ramt af stress. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce