Annonce
Danmark

Se Danmark: Flammerne giver ham ro

Haderslev: Nikolaj Kirk fotograferet i Haderslev Dyrehave til en snak om hans forhold til naturen og det at lave mad i det fri. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Som læsernes øjenvidner er avisens fotografer hver dag på farten i den jyske og fynske virkelighed. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Haderslev: Kokken Nikolaj Kirk er aktuel med bogen Ild, der tager madlavningen væk fra køkkenet og ud i det fri. Forleden var han på besøg i Haderslev, hvor pressefotograf Hans Chr. Gabelgaard og journalist Matin Rye gik en tur med Nak og Æd-kokken i Haderslev Dyrehave til en samtale om flammer, ild og bål, hvor der også kom blus på den røde Orlik i piben.

Annonce
Holstebro: Ny udstilling på Huset for Kunst & Design åbnede fredag eftermiddag. Kunstnerduo'en Spacegirls - øverst Elisabeth Gellein, på stilladset Cisse Bomholt Christiansen - arbejder på deres tårn, der når næsten op til ovenlysvinduet. Foto: Morten Stricker
Odense: Odense Teaters juleforestilling Snefald. Foto: Nils Svalebøg
Odder: Der blev kigget på nyslagtede hjerner, snakket om rusmidler og meget andet, da den årlige Spot On-dag blev holdt på Odder Gymnasium. Foto: Morten Pape
Jelling: Jelling Tigers afholder Skolernes Floorballdag for omkring 300 børn fra Kollerup, Jelling Friskolen og Asgård. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce