Annonce
Se Danmark

Se Danmark: Gyset fra dybet

Ulfborg: Ulfborg Svømmehal viser "Hjælp, jeg er en fisk" på storskærm for gæster i badering. Foto: Johan Gadegaard
Som læsernes øjenvidner skildrer avisens fotografer hver dag livet i Jylland og på Fyn. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Ulfborg: Der var lagt op til en rigtig gyseraften i Ulfborg Svømmehal, hvor skrækfilmen Dødens Gab fredag blev vist for et publikum drivende i baderinge i svømmehallens lune vand. Samme formiddag var den knapt så neglebidende tegnefilm Hjælp, jeg er en fisk på programmet, og her var pressefotograf Johan Gadegaard forbi for at fortælle om stemningen blandt de omkring 30 børn i den popcorn-frie flydende biograf.

Annonce
Svendborg: Blækket var knapt tørt på Svendborg Kommunes budgetforlig, før politikerne bag hev telefonerne frem og roste sig selv og hinanden på sociale medier. Foto: Katrine Becher Damkjær
Ringkøbing-Skjern: Når sol, vind og vand slår sig sammen dannes der regnbuer i vindmølle landet Naturens Rige. Foto: Jørgen Kirk
Søllested: Anne-Cathrine Riebnitzsky er aktuel med en bog om buejagt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Aarhus: Tusinder af boliger på vej i kvarteret mellem Godsbanen og den gamle fragtmandscentral på Søren Frichs Vej. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce