Annonce
Danmark

Se Danmark: Izabella kæmpede sig tilbage fra stofferne

Middelfart: For et år siden var 19-årige Izabella Granhøj langt ude i sit hashmisbrug. Nu er hun i fuld gang med at kæmpe sig ud af misbruget - og drømmen om egen familie er med til at få hende igennem. Foto: Peter Leth-Larsen
Som læsernes øjenvidner er avisens fotografer hver dag på farten for at fortælle om mennesker og livet i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Middelfart: For omkring et år siden var området omkring busholdepladsen et dagligt tilflugtssted for 19-årige Izabella Granhøj. Her røg hun sig skæv i hash med andre unge, når hun havde fri fra den børnehave, hvor hun arbejdede. I dag er Izabella godt på vej til at slippe sit stofmisbrug, og hun er én blandt flere unge, som får fortalt sin historie til journalist Daniel Kofoed og pressefotograf Peter Leth-Larsen i serien De unge og stofferne.

Annonce
Haderslev: Forsvarsminister Trine Bramsen besøgte mandag Beredskabsstyrelsen på Vilstrupvej i Haderslev. Foto: Jacob Schultz
Kolding: Lisa Seest Nielsen er overlæge på intensivafdelingen på Kolding Sygehus. Mange har set hende i TV3's udsendelse "Redningskvinder". Hun kører stadig på lægebilen et par gange om måneden, og for et par år siden kunne det have kostet hende livet. Foto: Søren Gylling
Thorsminde: 72-årige Kiss Plougmann lever med konstante smerter på grund af en svær og arvelig gigtsygdom - og hun lever på trods. Men nu oplever hun det opslidende at skulle kæmpe med kommunen om de hjælpemidler, hun har brug for. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce