Annonce
Danmark

Se Danmark: Lyst i mørket

Haderslev: Hver uge bliver der driblet, headet og flugtet af op mod 1000 fodboldspillere på kunstgræsbanen ved Haderslev Idrætscenter. Profferne fra SønderjyskE og idrætsklasserne spiller i dagtimerne. Men mest travlt er der fra klokken 16.00 til 20.30, når HFK's øvrige hold træner på banen. Lyset fra projektørerne, som leverer 600 lux - svarende til lyset i et tv-studie - kan ses de fleste steder fra byen. Foto: Jacob Schultz
Som læsernes øjenvidner er avisens fotografer hver dag på farten i Jylland og på Fyn for at fortælle historier fra vores del af Danmark. Se nogle af de bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Haderslev: Passion driver meget originalitet med sig. Dagens billede er et godt eksempel på netop det. Som en nedtælling til juleaften fortæller fotojournalist Jacob Schultz for tiden om lys og mørke i en stribe flotte dronebilleder, som ser Haderslev og omegn fra nye perspektiver. Her er det kunststofbanen ved Haderslev Idrætscenter, hvor kraftigt stadionlys væsentligt forlænger den tid, det er muligt at træne i.

Annonce
Fredericia: Efter nogle år i Haderslev er de værnepligtige soldater fra august 2019 flyttet tilbage til Fredericia, som tidligere var en stor værnepligts-by. Her gennemgår de hærens fire måneder lange basisuddannelse (HBU). Foto: Peter Leth-Larsen
Sønderborg: Psyched Up Janis gav koncert på Sønderborghus 30 år efter deres første koncert. Foto: Timo Battefeld
Horsens: Avisens arrangement Folkebladet Live inviterede læserne en tur på byggepladsen på Nordhavnen. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce