Annonce
Danmark

Se Danmark: Nysgerrige blikke i stalden

Simmersted: Moesgaard Gallowa åbner stalden, hvor besøgende kan blive klogere på dyrene. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Som læsernes øjne i den jyske og fynske virkelighed er avisens fotografer hver dag på farten for at fortælle historier med deres kameraer. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Simmersted: Gæsterne kunne komme helt tæt på dyrene, da Moesgaard Galloway forleden bød på åben stald. Og de modigste af børnene fik chancen for at klappe og fodre dyrene. Pressefotograf Hans Christian Gabelgaard var med indenfor og kom hjem med en en billedserie fra arrangementet.

Annonce
Holstebro: Storåen er gået over sine bredder, så store områder ved Bur og Vemb er oversvømmet. Foto: Morten Stricker
Vejle: I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark, og Vejle-kunstner Flemming Jarle skal skabe et bronze-bælte, der skal synliggøre, hvor grænsen gik ved Christiansfeld. Foto: Mette Mørk
Aarhus: Møllevangskirkens tårn skal grabbes ned. Ovenfra. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce