Annonce
Indland

Se Danmark: Nyt syn til udsatte

Randers: Smarteyes og Folkekirkens Nødhjælp deler briller ud til udsatte borgere i Randers. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Som læsernes øjenvidner er avisens fotografer hver dag på farten for at fortælle om livet og mennesker i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Randers: Der var kø foran en brillebutik i Randers, hvor udsatte og hjemløse kunne få en gratis synstest og gratis briller. Fotojournalist Mathias Fredslund Hansen kiggede med, da Nils Segalt var en tur i synsprøvestolen, og her vurderede optikeren, at han havde brug for et sæt briller med flerstyrkeglas.

Annonce
Esbjerg: Femina's Kvindeløb med godt 2000 deltagere i Vognsbølparken. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce