Annonce
Se Danmark

Se Danmark: På uhyggetur med de forskrækkelsesparate

Mariager-Handest: Zombie-konduktør skabte (u)hygge på halloween-ekspressen. Foto: Annelene Petersen
Avisens fotografer er hver dag på farten for at fortælle om livet i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Mariager-Handest: Det var noget af et tilløbsstykke, da 301 forventningsfulde og forskrækkelsesparate passagerer forleden var på udflugt med uhyggeekspressen. Turen gik fra Mariager til Handest og retur med et 90 år gammelt veteranlokomotiv som prustende trækdyr. Fotojournalist Annelene Petersen var med og lavede en uhyggelig flot fotoreportage fra arrangementet.

Annonce
Horsens: Nu falmer skoven og træernes blade er godt i gang med at skifte farve. Tæt på ligner bladets struktur et sindrigt system af veje i en stor by. Foto: Morten Pape
Vejle: Vejle Boldklub mod Kolding IF lørdag eftermiddag. Foto: Morten Pape
Lemvg: Fodbold serie 5: Lemvig GF mod Farbjerg. Foto: Morten Stricker
Odense: Martin Davidsen er forfatteren bag bogen "Miraklet i Madrid" - om OB's sejr i 1994 over Real Madrid - i Madrid. Foto: Christian Nordholt
Horsens: Skoven falmer, og træerne langs Bygholm Sø skifter nu farve. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce