Annonce
Danmark

Se Danmark: Stig har fået noget at stå op til

Rantzausminde: Stig Møller på 50 år er udviklingshæmmet. Han arbejder tre dage om ugen i Dagli' Brugsen i Rantzausminde og har gjort det i seks år. Foto: Katrine Becher Damkjær
Hver dag er avisens fotografer på farten for at fortælle historier i billeder. Se nogle af deres bedste i dette daglige fotogalleri.

Rantzausminde: - Man kan jo arbejde sig til varmen, lyder det fra 50-årige Stig Møller, som starter sin arbejdsdag med at fylde op i mælkekøleren i Dagligbrugsen i Rantzausminde. Fotojournalist Katrine Becher Damkjær besøgte forleden den udviklingshæmmede mand på hans arbejdsplads gennem seks år. Alle landets kommuner har fået til opgave at få flere handicappede i arbejde, og her er Stig et godt eksempel på, hvordan det kan gribes an. For Stig selv betyder det meget at have noget at stå op til hver dag.

Annonce
Sønderborg: Flere og flere går melder sig til crossfit i Sønderborg. Foto: Claus Thorsted
Rødding: Hygum Hjemstavnsgård inviterede til kartoffelferie. Foto: Martin Ravn
Odense: En ny stor vej skal bygges gennem Vollsmose for at bryde bydelen op. Tirsdag blev det første spadestik taget. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce