Annonce
Sydjylland

Se Danmark: Takketale fra talecomputer

Charlottenlund: Astrid Siemens Lorenzen, en ung gymnasieelev fra Sønderborg modtog mandag Helene Elsass Prisen , som blev overrakt af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Astrid Siemens Lorenzen har cerebral parese, men lader sig begrænse af sit svære fysiske handicap og manglen på verbalt sprog. Hun deltager aktivt i offentlige debatter om især ungdomsliv og uddannelse, og så drømmer hun om at blive fysiker. Foto: Timo Battefeld

Avisens fotografer er hver dag på farten for at fortælle historier i billeder. Se nogle af deres bedste hver dag i dette daglige fotogalleri.

Charlottenlund: Astrid Siemens Lorenzen er 19 år, sidder i el-kørestol og har intet verbalt sprog, hun kommunikerer via en øjenstyret talecomputer. Mandag modtog hun den ene halvdel af Helene Elsass Prisen 2019 for at have øget kendskabet til det at leve med cerebral parese.

Takketalen ved prisoverrækkelsen, hvor fotojournalist Timo Battefeld var med, blev leveret via den unge kvindes talecomputer.

Annonce
Thy: Det danske Anders And-blads har 70 Ârs jubilæum i fredags. Anders Christian Sivebæk er kæmpe fan og redaktør for medlemsbladet hos Dansk Donaldist-Forening. Hans Disney-samling er enorm stor, og indeholder blandt andet adskillige tegninger lavet personligt til ham fra nogle af de store Anders And-tegnere samt mere end 14.000 Anders And-blade. Foto: Morten Stricker
Spørring: Købmanden i Spørring ligger hen som ruin siden branden i sommeren 2018. Foto: Jens Thaysen
Haderslev: Hver fredag mødes et hold modne kvinder til stole-yoga i Haderslev Sundhedscenter. Connie Kamstrup, som er 63 år, er med på holdet, fordi hun har døjet med føleforstyrrelser og balanceforstyrrelser efter et kræftforløb. Hun mener, yogaen hjælper hende med at få bedre føling med kroppen. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce