Annonce
Indland

Se Danmark: Udelivet fejret bag vinduer

Fredericia: Den private børneinstitution Eventyrhaven på Prangervej modtog tirsdag formiddag Friluftsrådets Grønne Flag. Flaget markerer, at institutionen har fokus på udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur. Der går i dag 156 børn i Eventyrhaven fordelt i vuggestue og børnehave. Foto: Peter Leth-Larsen
Hver dag er avisens fotografer på farten for at fortælle historier om livet i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Fredericia: Børnenes arbejde med bl.a. blomster og insekthoteller blev tirsdag belønnet med et grønt flag fra Friluftsrådet, som blev hejst over daginstitutionen Eventyrhuset i Fredericia. Vejret var lige til den våde side, da flaget skulle overrækkes, så af hensyn til til de indbudte gæster blev det gjort indendørs. Derfor måtte Eventyrhusets naturbørn følge det grønne flage stige til tops gennem vinduerne. Pressefotograf Peter Leth-Larsen trodsede elementernes rasen og kom hjem med dette fantastiske billede fra den store dag.

Annonce
Tønder: Lavtflyvende skarv over Vidå. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Seest: Som en del af Naturens Dag i Hylkedalen tilbød Christina Meinert skovmeditation. Lene Freiesleben Hansen var med på den første tur i skoven. Da Lene ville sætte sig i skovbunden med ryggen mod et træ, måtte hun først lige flytte en tudse. Christina opfordrede hende til at mærke, at hun var forbundet med træet, havde adgang til træets rodnet og kunne trække på træets energi. Foto: Morten Pape
Holmsland: Elektriske stære i Naturens Rige. Sidste stop før sort sol over Bagges Dæmning, hvor stærene her i sensommeren plejer at have nattesæde i rørskæret. Og som pit stop er den nye transformatorstation ved Søndervig Landevej et fint sted til lige at få summet og snakket færdig inden turen til fjorden.
Holstebro: Black Box Dance Companys nyeste ballet, A Space In The Dark, bygget over seks numre af David Bowie, har verdenspremiere i Holstebro den 13. september. Danserne øver nu på selve scenen, hvor de sidste ting rettes til. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Næsten dobbelt så mange uheld på motorvejen ved Kolding: Der er ikke plads til flere biler

Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce