Annonce
Indland

Se Danmark: Vildhest ville ikke falde om

Horsens: En af vildhestene på Nørrestrand har betændelse i kloven. Onsdag troppede en dyrlæge, en smed og kommunens biolog op for at undersøge hesten. Hoppen skulle bedøves med skud, før den kunne undersøges på stedet. Men efter adskillige bedøvelses-pile stod hesten der endnu. Foto: Morten Pape
Som læsernes øjenvidner i Jylland og på Fyn fortæller avisens fotografer hver dag historier fra Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Horsens: Dyrlægen havde ikke heldet med sig, da en af de vilde heste på Nørrestrand onsdag skulle behandles for en betændt hov.

- Det er et større indgreb, fordi vildhestene skal bedøves først. Ligesom hvis man skal behandle et næsehorn i Afrika, forklarede biolog ved Horsens Kommune, Jan Kunstmann til journalist Birgitte Avnesø, som sammen med fotojournalist Morten Pape fulgte behandlingsforsøget på nærmeste hold.

Men trods en god håndfuld bedøvelsespile ville hoppen ikke lægge sig ned, og da dyrlægen efter tre timer til sidst løb tør for pile, måtte han sammen med beslagsmeden og kommunens biolog give op.

Annonce
Krunderup: Solen var netop ved at gå ned, da Vind IF og Naur-Sir-Krunderup mødte hinanden tirsdag aften. Det endte med en sejr på 5-4 til gæsterne. Foto: Morten Stricker . Foto: Morten Stricker
Kerteminde: I udkanten af Præsteskoven ved Nordenhuse ligger Lenes hus. Et flere hundrede år gammelt bindingsværkshus så tæt på havet, at man kan mærke gusen, når vinden fejer ind over Storebælt.Foto: Frederik Nordhagen
Hou: 8. klasser i Odder Kommune mødes på Egmont Højskolen til demokratidag, ledet af Per Vers. Det er biblioteket og Egmont Højskolen, der sammen med Kulturring Østjylland står bag den to en halv time lange workshop. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce