Annonce
Indland

Se Danmark: Vingeskudt nationalsymbol

Dybbøl: Dybbøl Mølle uden for Sønderborg fik onsdag morgen fjernet vingerne, som skal erstattes af et helt nyt sæt. Det er led i en restaurering forud for næste års fejring af, at det er 100 år siden genforeningen. Foto: Timo Battefeld
Som læsernes øjne i den jyske og fynske virkelighed, er avisens fotografer hver dag på farten for at fortælle historier i billeder. Se nogle af deres bedste skud i dette daglige fotogalleri.

Dybbøl: Efter 40 år i sol, sne, regn og rusk er vingerne på Dybbøl Mølle ved at have passeret sidste salgsdag. Derfor skal de nu skiftes, så nationalsymbolet fortsat kan knejse over Dybbøl Banke. Fotojournalist Timo Battefeld kiggede forbi, da arbejdet startede, og kom hjem med en smuk billedserie fra begivenheden.

Annonce
Kolding: I anledning af Valdemarsdag og Dannebrogs 800-års fødselsdag har Forsvaret og Flyvevåbnet malet et af deres F-16 kampfly i rødt og hvidt. I søndags var den rød hvide kampflyver atter på himlen sammen med en legekammerat, her over Kolding stadion, hvor publikum til Koldings 1 divisions kamp imod Hvidovre, kunne få et glimt af Dannebrog på den sommer-blå himmel Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce