x
Annonce
Danmark

Se Danmark: Yogaundervisning på skærmen

Tønder: Anita Rostgaard Andersen tilbyder online yoga,så hendes kursister fortsat kan dyrke yoga på trods af, at de ikke længere kan mødes.Foto: Timo Battefeld
Hver dag er avisens fotografer på farten for at fortælle om mennesker og livet i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Tønder: Coronasituationen takles mange steder særdeles kreativt. For eksempel hos diætist og yogalærer Anita Rostgaard Andersen i Tønder. Hun har været nødt til at aflyse sine yogahold og har i stedet taget telefon og nettet i brug. - Yoga er en god mulighed for at få tømt hovedet og få ro på kaos, lyder det fra Anita Rostgaard Andersen, som fotojournalist Timo Battefeld besøgte forleden.

Odense: Martin Larsen underviser i matematik, geografi og fysik/kemi på Sct. Albani Skole i Odense. Som en del af sin fjernundervisning, indspiller han, med hjælp fra familien, videoer og andet materiale til sine elever hjemme i sin stue. Foto: Christian Nordholt
Middelfart: Store dele af samfundet kører på lavt blus. Lillebæltsbroen, der ellers altid er tæt trafikeret, er i disse dage næsten blæst for biler. De få bilister, der er, vil opleve at have de fleste vognbaner helt for sig selv. Gennem ugen er trafikken mellem Fyn og Jylland faldet dramatisk som følge af myndighedernes formaninger om at ride corona- pandemien af derhjemme. Foto: Peter Leth-Larsen
Risskov: Folk flokkes til stranden i Risskov, hvor det fredag eftermiddag med lige kunne lade sig gøre at holde afstand. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce