Annonce
Sydjylland

Se de flotte billeder: Sønderjyllands ældste efterskole fylder 100 år

Ingen fødselsdag uden kage. Fødselsdagen på Agerskov Ungdomsskole samlede omkring 600 indbudte gæster. Foto: Jacob Schultz
Agerskov Ungdomsskole er Sønderjyllands ældste efterskole - og nu den første, der har eksisteret i over et århundrede. Det blev markeret søndag med godt 600 indbudte gæster og royalt besøg.

AGERSKOV: Agerskov Ungdomsskole lagde søndag hal til en ikke helt almindelig fødselsdagsfest. Sønderjyllands ældste efterskole rundede nemlig søndag et skarpt hjørne. Gennem et århundrede har Agerskov haft efterskolen, og når en institution, som har betydet så meget for så mange fylder 100 år, så går det bestemt ikke stille af.

Mere beskeden, men meget stolt er skolens forstander imidlertid. Gud, konge og fædreland skulle efter Lars Kristensens eget udsagn med til søndagens fødselsdagsfest - og det kom de:

- Jeg er jo et optimistisk væsen, der tror på, at ting kan lade sig gøre. Vi mente bestemt, at vi skulle have Gud, Konge og fædreland med til festen. Det kongelige islæt står hendes kongelige højhed prinsesse Benedikte for - og fædrelandet er os alle, siger han.

Lars Kristensen peger især på et godt bagland som en altafgørende faktor i forhold til at dagens fødselar kan runde et skarpt hjørne:

- Det gode bagland er enormt vigtigt for en skole som vores. Den lokale opbakning - ikke bare i Agerskov, men på hele egnen er stærk - og vi gør os hver dag umage for at lave en så god skole som muligt. Og ingen af delene kunne lykkes uden et dygtigt personale, der virkelig brænder for sagen, forklarer forstanderen.

Annonce
Det gode bagland er enormt vigtigt for en skole som vores. Den lokale opbakning - ikke bare i Agerskov, men på hele egnen er stærk - og vi gør os hver dag umage for at lave en så god skole som muligt.

Lars Kristensen, forstander på Agerskov Ungdomsskole

Livsudvikling på rekordtid

Et tilbagevendende emne i fejringen var, hvor meget sådan et efterskoleår udvikler og former eleverne. Det er også en udvikling, som har været konstant lige siden skolens start for 100 år siden - og ikke mindst en udvikling, som de to elever Emilie Kongsted Haugaard og Noah Schøler lige nu sidder midt i.

De to er en del af skolens aktuelle hold, og nok så vigtigt, så gav de en forrygende smagsprøve på deres musikalske kunnen, da de underholdt de godt 600 gæster med deres version af Ed Sheerans "I See Fire".

- Det var vildt at stå midt i det, og absolut en stor oplevelse at optræde her. Vi har haft god tid til at forberede den her dag for skolen, men det er altid spændende at skulle på scenen, forklarer Emilie Kongsted Haugaard.

Emilie valgte til dels Agerskov på grund af det musikalske:

- Jeg har i de seneste to år gået i en talentklasse i musik, og jeg kan ikke undvære musikken i min hverdag. Men skolen her kan flere ting, og derfor er jeg her. Allerede nu er det helt vildt, så meget man udvikler sig som et fællesskab, forklarer hun, mens Noah Schøler følger op:

- Agerskov blev for mig et valg på grund af både musik og springgymnastik. Jeg har længe villet begge dele, og det kan man forfølge her.

100 år på trods

At Agerskov Ungdomsskole nåede til hundredåret er en historie om gennemgående fightervilje.

Ildsjælene i Agerskov holdt den danske skoleretning højt, da det så sværest ud, og skolen overlevede også krisen i 1930'erne, hvor det var svært at stille hold hvert år.

Skolens allerførste hold fra 1919 bestod af 50 elever, som samledes i byens gamle kirkekro, men skolen blomstrede først for alvor op til det, den er i dag, da skolen i 1951 blev ændret til at være en pigeskole.

Vokseværket begyndte her, og medførte, at man i 1962 endelig kunne flytte ind på Vellerupvej, hvor Agerskov Ungdomsskole ligger i dag. Faktisk fortsatte Agerskov Ungdomsskole som pigeskole helt til 1984, hvor det første blandede elevhold kom til.

Prinsesse Benedikte gæstede søndag Agerskov Ungdomsskole. Det er i øvrigt også et nik tilbage mod skolens historie, for tilbage i 1973 var der også royalt besøg, da dronning Ingrid besøgte skolen. Foto: Jacob Schultz
Emilie Kongsted Haugaard og Noah Schøler er på skolens nuværende elevhold - og underholdt de 600 gæster med en medrivende udgave af Ed Sheerans "I See Fire". Foto: Jacob Schultz
Mens VIP-gæsterne samledes til videre fejring, så underholdt en veloplagt Jacob Dinesen skolens elever og gæster søndag eftermiddag. Foto: Jacob Schultz
Sammenholdet er en central ingrediens for et godt efterskolehold. Hundredåret er blevet markeret ved flere lejligheder på Agerskov Ungdomsskole i år - og i dagens anledning var der også premiere på en jubilæumssang. Foto: Jacob Schultz
Prinsesse Benedikte er blandt gæsterne, når Agerskov Ungdomsskole fejrer sin 100 års fødselsdag søndag med et stort arrangement. Over 600 gæster kommer. Foto: Jacob Schultz
Prinsesse Benedikte er blandt gæsterne, når Agerskov Ungdomsskole fejrer sin 100 års fødselsdag søndag med et stort arrangement. Over 600 gæster kommer. Foto: Jacob Schultz
Prinsesse Benedikte er blandt gæsterne, når Agerskov Ungdomsskole fejrer sin 100 års fødselsdag søndag med et stort arrangement. Over 600 gæster kommer. Foto: Jacob Schultz
Prinsesse Benedikte er blandt gæsterne, når Agerskov Ungdomsskole fejrer sin 100 års fødselsdag søndag med et stort arrangement. Over 600 gæster kommer. Foto: Jacob Schultz
Prinsesse Benedikte er blandt gæsterne, når Agerskov Ungdomsskole fejrer sin 100 års fødselsdag søndag med et stort arrangement. Over 600 gæster kommer. Foto: Jacob Schultz
Prinsesse Benedikte er blandt gæsterne, når Agerskov Ungdomsskole fejrer sin 100 års fødselsdag søndag med et stort arrangement. Over 600 gæster kommer. Foto: Jacob Schultz
Prinsesse Benedikte er blandt gæsterne, når Agerskov Ungdomsskole fejrer sin 100 års fødselsdag søndag med et stort arrangement. Over 600 gæster kommer. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce