Annonce
Erhverv

Se de nominerede til Årets Iværksætter: De laver øl, interiør og IT

Nina Frederikke Thomasen Jensen driver designvirksomheden Eden Outcast, som står bag blandt andet lysestager, vaser og spejle. Hun kan blive Årets Iværksætter 2019. Foto: Business Kolding
Business Kolding har sat navn på de tre nominerede til Årets Iværksætter 2019. Det er bryggeriet Åben, interiør-designvirksomheden Eden Outcast og IT-firmaet NextGenIT.

Nomineret: Titlen som Årets Iværksætter 2019 uddeles af Business Kolding ved Awardshow 27. februar. Her får gæsterne lov til at stemme på deres favorit ud af de tre nominere, og den med flest stemmer kan tage den prestigefyldte titel med hjem.

I år har Business Kolding nomineret virksomheden Eden Outcast, der laver boliginteriør. Bag den står iværksætter og designer Nina Frederikke Thomasen Jensen. Hun er uddannet industriel designer, og designer lysestager, vaser og spejle i blandt andet krystal, keramik og messing. Hendes interiør er kunstnerisk og i høj grad præget af naturen. Hvert produkt har en unik historie, for eksempel er en af vaserne inspireret af et træ i Kolding.

Annonce

Årets iværksætter

Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding Kommune inden for de seneste tre kalenderår.

Iværksætteren skal have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i Kolding Kommune. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.

Ved udvælgelsen lægges vægt på både personlige og faktuelle kriterier.

Prisen uddeles af Business Kolding ved Awardshow torsdag den 27. februar.

Sikker IT

Nominerede til Årets Iværksætter 2019 er også IT-virksomheden NextGenIT, som havde overskud allerede det første år og forventer endnu mere fremgang i 2020. Selskabet blev stiftet af John Guldager Ravn, Allan Mogensen, Nichlas Baun og Claus Glerup Jensen. Virksomhedens primære fokus er IT-sikkerhed. Selv om virksomheden er under ét år gammel, så tæller kunderne allerede nogle af de største danske virksomheder, lige som de hjælper lokale kunder i Kolding-området med deres IT.

Medarbejderne hos NextGenIT har en travl hverdag i lokalerne på Haderslevvej, men de har også overskud til at hjælpe andre. Blandt andet har genboen Folkekøkkenet en helt speciel plads i deres hjerter, og de hjælper gerne iværksættere med gode råd om at starte virksomhed.

Åben øl

Også det det lokale mikrobryggeri Åben, som blev kåret som Årets Danske Bryggeri 2019 af Danske Ølentusiaster, er nomineret til titlen som Årets Iværksætter 2019. Bryggeriet drives af brygmester Philip Hulgaard, som kan lide at nørde med forskellige råvarer og teknikker, og der er da også altid gang i et forsøg i bryggeriet.

Philip vidste intet om at brygge øl, da han stiftede virksomheden, og derfor måtte han ud i verden og lære af de bedste. Han kontaktede 15 bryggerier, som alle tog imod med åbne arme. Det var den oplevelse, der inspirerede til navnet Åben.

Philip Hulgaard driver bryggeriet Åben, der ligger i udkanten af Kolding. Nu er han nomineret som Årets Iværksætter 2019. Foto: Business Kolding
Måske bliver de Årets Iværksætter 2019. Teamet bag NextGenIT er (fra venstre) Morten Koch, it-sikkerhedskonsulent, Allan Mogensen, it-arkitekt og partner, Nichlas Baun, it-arkitekt og partner, John Guldager Ravn, adm. direktør og partner, Morten Gade Christensen, bestyrelsesformand og partner og Jan Poulsen, it-sikkerhedskonsulent. Foto: Business Kolding
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Annonce