Annonce
Sydjylland

Se de nyeste tal: 11 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Per søndag den 10. maj har man i Region Syddanmark testet 58.901 i alt for coronavirus. 911 heraf er blevet konstateret smittet. I regionen har man haft i alt 30 corona-relaterede dødsfald. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der er nu 11 personer indlagt med coronavirus i Region Syddanmark. Det er en mere end lørdag. På landsplan har man ligeledes oplevet en lille stigning i antallet af indlagte.
Annonce

Status: For anden dag i træk er antallet af indlagte med coronavirus i Region Syddanmark steget med en. Det vil sige, at der søndag var 11 patienter indlagt med coronavirus. Heraf ligger to fortsat indlagt på intensiv i respirator.

Også i Region Hovedstaden og Region Midtjylland har man fra lørdag til søndag oplevet en stigning på en i antallet af indlagte patienter med coronavirus. I Region Midtjylland var der derfor 15 indlagte med coronavirus søndag, mens der i Region Hovedstaden var 119. Region Sjælland ligger stabilt på 43 indlagte med coronavirus for tredje dag i streg, mens Region Nordjylland havde otte indlagte søndag mod ni lørdag.

På landsplan har man derfor oplevet en stigning på to patienter indlagt med coronavirus fra lørdag til søndag. Derved var der 196 indlagt søndag mod 194 lørdag og 205 fredag.

Ligeledes har man oplevet en stigning i antallet af intensivpatienter fra lørdag til søndag. Det betyder, at der nu er 40 patienter indlagt på intensiv på landsplan mod 39 lørdag. 33 af de 40 ligger i respirator. Lørdag var der 32 i respirator.

Annonce

Tre nye dødsfald

110 personer er fra lørdag til søndag blevet konstateret smittede med coronavirus. Lørdag var der nemlig 10.319 bekræftede coronasmittede på landsplan, mens der søndag var 10.429.

Der kan dog være flere smittede, da tallet ifølge Statens Serum Institut kun omfatter de personer, der er blevet testet positive siden den 7. januar.

Fra lørdag til søndag er der dog også 124 personer, der er blevet erklæret raske. Søndag var der nemlig 8.217 i kategorien "overstået infektion", mens der lørdag var 8.093. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan patienter med bekræftet Covid-19 infektion tidligst klassificeres som ”overstået Covid-19 infektion” 14 dage efter den positive test.

Antallet af dødsfald er dog også steget fra lørdag til søndag, da der har været tre corona-relaterede dødsfald. Søndag var der derved 529 døde, mens der lørdag var 526.

Ifølge Sundhedsstyrelsen omfatter tallet de dødsfald, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist Covid-19 infektion. Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet.

På verdensplan er der nu 3.986.119 bekræftede smittede med coronavirus. Det er 178.267 flere end lørdag. Der er i alt 278.814 corona-relaterede dødsfald på verdensplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce