Annonce
Tønder

Se dommen: Tysk lærer har nu fået sin straf

Torsdag faldt der dom i sagen, hvor en 40-årig tysk lærer var tiltalt for at have slået, skubbet og taget halsgreb på 10 forskellige drenge på Ludwig Andresen Schule i Tønder. Arkivfoto

Efter fire retsdage med afspilningen af 13 videoafhøringer af elever og vidneforklaringer fra forældre og lærere fra Ludwig Andresen Schule faldt der torsdag dom i sagen fra Tønder. Den 40-årige lærer, Alexander Borck, fra den tyske skole blev idømt et års fængsel.

TØNDER/SØNDERBORG: Den 40-årige lærer, Alexander Borck, fra den tyske skole i Tønder, Ludwig Andresen Schule, blev ved Retten i Sønderborg torsdag idømt et års fængsel. Desuden fratages han retten til at undervise børn og unge under 18 år, og han udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Dommer Søren Rune Schrøder fortalte i det fyldte retslokale, at det er en enig domsmandsret, der er nået frem til dommen. Dommeren lagde til grund for dommen, at børnene i de 13 videoafhøringer har været detaljerede og troværdige, samt at voldens karakter var henvendt mod børn i alderen seks til ni år, som var betroet i lærerens varetægt.

I slutningen af mandagens retsmøde fik forsvarsadvokat Niels Erik Nielsen den tiltalte 40-årige lærer i vidneskranken igen. Her oplyste den tiltalte, at de ti drenge, han var tiltalt for at udøve vold mod, havde en meget livlig fantasi, og at deres fantasier nok havde fået et boost af læreren selv, der spiller i et fritidsband. Bandet har uploaded en video, hvor læreren spiller en superhelt, en superman. I videoen, fortalte læreren, optræder han med overnaturlige kræfter, der kan løfte en person op i sine arme.

- Det er et filmtrick, sagde Alexander Borck og fortsatte:

- Jeg er ikke i stand til at løfte nogen. Jeg ligger på knæ, så det ser ud som om, jeg løfter personen, men det gør jeg ikke.

Annonce

Sagen fra Ludwig Andresen Schule

Den 40-årige lærer var tiltalt for slag, skub og halsgreb ikke under 52 gange på 10 forskellige elever, der har været mellem 6 og 9 år gamle.Retssagen mod læreren, der er tysk statsborger, startede ved Retten i Sønderborg i sidste uge, hvor læreren nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Dommen blev afsagt i Retten i Sønderbog på fjerde retsdag.

Ingen blå mærker

Læreren mente dermed, at han selv har givet grobund for de 10 elevers fortællinger om, at han skulle have taget halsgreb på eleverne og løftet dem op fra gulvet på Ludwig Andresen Schule i Tønder.

- De forveksler mig med superhelten i videoen, mente læreren.

Anklageren Jens Lang Rask sagde i sin procedure torsdag, at en lærer i visse tilfælde kan bruge vold. Men det skal være i ekstreme tilfælde, hvor der er fare for, at en elev udøver vold mod sig selv eller andre, eller at eleven ødelægger ting.

Jens Lang Rask tilføjede, at han ikke havde været i stand til at finde fortilfælde med så mange overgreb begået på en skole mod seks til niårige elever over en periode på næsten to år.

- Det er voldsomme og grove forhold, der er tale om i den sag her. En forældre troede simpelthen ikke, at sådan noget kunne foregå på en dansk skole.

Lærer ser sig som offer

Forsvarer Niels Erik Nielsen nedlagde påstand om frifindelse.

- Der er ikke en eneste af forældrene eller lærerne, der har set mærker. Det er fysisk umuligt, når man løfter en elev på 40 kilo, sagde Niels Erik Nielsen.

Tiltalte fik det sidste ord.

- Jeg har arbejdet som lærer i ti år. I al den tid har jeg altid haft et godt forhold til mine kolleger og elever. Jeg har haft fire gode år i Tønder. De sidste to år skulle jeg bare igen og igen med mange adfærdsvanskelige børn gribe fysisk ind for at beskytte børnene fra sig selv og hinanden.

- Jeg har taget børnene i skuldrene eller armene. Jeg har kun benyttet så meget kraft, som det har været nødvendigt, sagde Alexander Borck og tilføjede:

- Jeg ser mig selv som offer og ikke gerningsmand.

Men de sidste ord gjorde åbenbart ikke indtryk på domsmandsretten med den juridiske dommer Søren Rune Schrøder i spidsen, som gjorde dommen ubetinget.

Den dømte ankede på stedet dommen til Vestre Landsret.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce