Annonce
Esbjerg

Se fotos og video: Det Faglige Hus bygger gigantdomicil og p-hus for 350 millioner kroner

Det Faglige Hus har øget sine planer for et nyt kontordomicil på Esbjerg Strand. Jord-handlen med kommunen er gået igennem, og organisationen løfter nu sløret for detaljerne i et gigantbyggeri til 350 millioner kroner. Landsformand Johnny Nim betegner det som sit livsværk.

Se videoen fra Friis & Moltke og Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S i Esbjerg øverst.

Esbjerg: Der bliver tale om et nyt fagforeningsdomicil i størrelse XL, når Det Faglige Hus indleder byggeriet af det nye kontordomicil på Esbjerg Strand. Ikke færre end 350 millioner kroner bliver der brugt på at bygge mellem 22.000 og 24.000 kvadratmeter i 12 etager med et tilhørende parkeringshus i fire etager og plads til 480 biler.

Det Faglige Hus havde i forvejen store planer for et nyt kontordomicil på Esbjerg Brygge, men efter at organisationen har købt yderligere 10.000 kvadratmeter grund, er projektet øget til størrelse XL.

Det er to år siden, at Det Faglige Hus købte 12.500 kvm med henblik på at opføre et 18.000 kvm. kontordomicil i området, der er kendt som Esbjerg Strand. Parkeringsarealet omkring det planlagte hovedkvarter var imidlertid for småt, og Det Faglige Hus rettede derfor henvendelse til Esbjerg Kommune igen.

Efter flere måneders forhandlinger med forvaltningen er der kommet en aftale i stand, som Esbjerg Byråd nu har godkendt: Det Faglige Hus køber yderligere 10.000 kvadratmeter, og på grunden opføres en bygning på 12 etager og med et samlet areal på mellem 22.000 og 24.000 kvadratmeter. Det svarer til mere end tre fodboldbaner. Endvidere kan der ved siden af domicilet senere opføres yderligere en ejendom, så det samlede antal etageareal kommer op på næsten 27.000 kvadratmeter i alt.

Annonce

Kort om

  • Allerede i 2017 købte Det Faglige Hus 12.500 kvadratmeter ved Esbjerg Brygge. I tre år har virksomheden haft køberet på yderligere 7.500 kvadratmeter, men arealet vokser til 10.000 kvadratmeter i den nuværende købsaftale.
  • Esbjerg Brygge er en del af Esbjerg Strand projektet, som udover et attraktivt byområde med lystbådehavn, rekreative maritime funktioner og grønne områder også rummer Esbjerg Brygge. Dette område har hele tiden været planlagt som et højprofileret erhvervsområde med mulighed for domicilbyggeri i tæt kontakt til hav og havn. Kun 15.500 kvadratmeter resterer nu af det samlede erhvervsområde.
  • I dag har både Claus Sørensen Gruppen og Semco Maritime til huse på Esbjerg Brygge.

Livsværk realiseres

- Vi får også løst vores parkeringsproblemer ved, at vi opfører et fire etagers parkeringshus på 12.000 kvadratmeter med facade til Molevej og plads til 480 biler. Andre 380 biler kan parkere på arealerne omkring domicilet. Hvis al parkering skulle have været overfladeparkering, skulle vi have købt hele det resterende areal på Esbjerg Brygge. Nu råder kommunen fortsat over et areal, hvor der kan bygges en eller to ejendomme, siger administrerende direktør i Det Faglige Hus, Brian Elsted Hansen.

Han og landsformand Johnny Nim fik fredag hovedbestyrelsens accept til grundkøbet, og makkerparret har også fået grønt lyst til at fortsætte forundersøgelserne af byggeprojektet, der vil beløbe sig til over 350 millioner kroner. I Det Faglige Hus navigerer man ud fra det skitseprojekt, som Friis & Moltke og Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S i Esbjerg har udarbejdet.

- Vores medlemstal ligger på næsten 146.000, og vi arbejder os stille og roligt frem mod målet at blive Danmarks største faglige organisation. Med et nyt domicil på Esbjerg Strand bevarer vi også vores rødder her, hvor det hele begyndte. Når medarbejderne kan tage deres nye kontorer i brug ved årsskiftet 2022-2023, er det mit livsværk, der bliver realiseret, siger landsformand Johnny Nim.

De store byggeplaner vil ikke ændre på kontingentet til Det Faglige Hus, understreger landsformand Johnny Nim, der her ses til venstre i billedet, hvor også Det Faglige Hus' administrerende direktør, Brian Elsted Hansen, er med. - Vi har haft uændret fagforeningskontingent i 10 år, samtidig med at vi fire år i træk har sænket kontingentet til a-kassen. Den strategi vil vores byggeplaner ikke ændre på, siger Nim. Foto: Det Faglige Hus.
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce