Annonce
Tarm

Se fotos og video: Swinging in the rain - jazzfolket er glade trods regnen

Den kraftife regn gjorde ikke ondt på jazzen, og besøgstalet ved årets jazzfestival kommer formentlig over sidste års niveau.

STAUNING: - I Stauning kender vi kun til let brise og så lidt regn, grinede Jesper Lemming, PR-ansvarlig ved Ringkøbing Fjord Jazz Festival, da han lørdag over middag skulle gøre status.

Lørdag formiddag blev Stauning som andre steder på egnen ramt af en massiv mængde regn, men det var ikke noget, der generede festivalen. Teknikken klagede sig ikke, og gæsterne befandt sig i teltene, hvor der blandt andet var 350 gæster til frokostjazz. Humøret var højt, og lyden af dråber på teltdugen var næsten kun en ekstra hyggelig akkompagnement til tonerne fra scenen. Da solen senere brød frem, så var glæden stor og fyldt med forhåbning om endnu flere besøgende.

Selvom vejret ikke har været det bedste gennem de seneste dage, så har festivalen heller ikke mærket ret meget til det. Torsdag var besøgstallet på niveau med sidste år, og fredag var besøget i jazz-teltene som forventet. En stor overraskelse var det, at Vestjylland Forsikring-teltet, der spiller alternativer til jazzen, var langt mere velbesøgt end arrangørerne havde turdet håbe på. I år er der satset på irsk folkemusik i dette telt, og det er en stor publikumsmagnet.

Alt i alt forventes et besøgstal på 3000 gæster henover dagene.

Annonce
Polles New Orleans Jazz Band stod for underholdningen ved frokostjazz i det store telt. Foto: Jørgen Kirk
Paraply - og så en termokande med kaffe - er det bedste værn mod regnvejr. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Plejehjem forvekslede to beboere: Datter fik besked om sin mors død alt for sent

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce