Annonce
Navne

Se hvem, der er inviteret: Disse sønderjyder skal på den røde løber

Ejer af kulturstedet Krusmølle ved Aabenraa, Nina og Henrik Loff, er inviteret med til gallaforestillingen, fordi de både gør meget for den sønderjyske madkultur, bakker op om de lokale events og laver en masse kulturelle events på Krusmølle. Privatfoto
Fredag den 10. januar sættes markeringen af 100-året for Genforeningen i 1920 i gang med en gallaforestilling i Det Kongelige Teater i København. 1500 er inviteret, og blandt kongelige, politikere, embedsmænd og biskopper er der blevet plads til helt almindelige sønderjyder.
Annonce

Sønderjylland: Hvordan bliver man udvalgt til at deltage i de store officielle markeringer, hvor dronning Margrethe er æresgæst?

Det spørgsmål bliver stillet igen i denne uge, hvor den officielle markering af 100-året for Genforeningen i 1920 begynder med en gallaforestilling i Det Kongelige Teater i København på fredag den 10. januar.

1500 er blevet inviteret, og selvom det lyder af rigtig mange, så bliver der ikke plads til mange almindelige sønderjyder i salen denne aften. Det officielle Danmark optager nemlig mange pladser, og derfor har de sønderjyske kommuner kun haft få pladser at fordele til lokale ildsjæle.

- Vi havde tre billetter med ledsager at råde over, så det har været svært. Vi havde en lang bruttoliste, fordi vi har jo mange ildsjæle i kommunen, så vi har virkelig tænkt os om og diskuteret det grundigt også i udvalget, inden vi valgte de tre, som vi mener har gjort meget for kulturen i kommunen, siger formand for kultur- og fritidsudvalget i Aabenraa Kommune, Lars Kristensen (V).

De er inviteret

Her er et lille udpluk af de gæster fra Sønderjylland, som er inviteret med til gallaforestillingen i Det Kongelige Teater den 10. januar:
  • Højskoleforstandere på Rønshoved Højskole, Thue og Nina Kjærhus
  • Forstander på Højskolen Østersøen, Morten Erbs
  • Bestyrelsesformand for Danfoss, Jørgen Mads Clausen
  • Formand for bestyrelsen for Opera på Grænsen, Anders Molt Ipsen
  • Projektleder for Opera på Grænsen, Erik Kaltoft
  • Generalsekretær for Grænseforeningen, Knud-Erik Therkelsen
  • Formand for Sport Event Syd, Claus Guldager
  • Eventmanager i Sport Event Syd, Per Hussmann
  • Direktør for Naturmælk og URS-formand, Leif Friis Jørgensen
  • Formand for den politiske styregruppe for Zeppelin Tønder, Jørgen Popp Petersen
  • Direktør for Arkil Holding A/S, Jesper Arkil
  • Direktør for Bryggeriet Fuglsang, Kim Fuglsang
  • Formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen
  • Chefredaktør på Der Nordschleswiger, Gwyn Nissen
  • Partisekretær Slesvigsk Parti, Ruth Candussi
  • Tidligere chefredaktør på Der Nordschleswiger, Sigfried Matlok
  • Direktør Klaus Rasmussen, SønderjyskE
  • Direktør Lars Rolner, United Shipping Group

Kilde: Kulturministeriet

Annonce

Har arbejdet med listen i over et år

Valget faldt på eventmanager Dorthe Hilbig, medejer af Krusmølle Nina Loff og tidligere formand for Billedkunstrådet Elisabeth Hertzum. På erhvervssiden er det Peter Therkelsen i sin egenskab som formand for Padborg Transport Center, Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen som URS-formand og Karsten Rewitz som formand for Business Aabenraa, der er blevet inviteret.

- Når man ikke har flere pladser, så synes vi, at det er vigtigt, at det er brede organisationer, der bliver inviteret i stedet for specifikke erhvervsfolk. Lars og jeg talte meget om hvilken retning, vi skulle gå i, da vi skulle vælge hvem, der skulle inviteres, og vi ville gerne have, at der var en folkelig repræsentation, så det ikke er kun er det officielle Danmark, der er med denne aften. Vi ville gerne have nogle gæster med, som den almene dansker kan afspejle sig i, forklarer borgmester i Aabenraa Thomas Andresen (V), som også er formand for det sønderjyske præsidium, der er med til at arrangere den officielle markering af Genforeningen 2020.

Det er regeringen, der arrangerer gallaforestillingen, og derfor er det en statslig styregruppe, der har besluttet hvem, der er blevet inviteret med i Det Kongelige Teater. Det praktiske arbejde med især invitationslisten er lagt i hænderne på chefkonsulent Steffen Bang i Kulturministeriet, som for første gang har skullet være med til at arrangere sådan en stor begivenhed.

- Jeg begyndte for over et år siden og tog udgangspunkt i den gæsteliste, der var for fejringen af 100-året for Islands selvstændighed. Der er jo nogle, som skal med - det officielle Danmark, embedsmænd med flere. Vi havde et ønske om en bred politisk og geografisk opbakning, og derfor er alle landets borgmester også inviteret med. Samtidig er 2020 også dansk/tysk venskabsår, og vi har derfor også inviteret gæster fra den tyske kulturverden samt selvfølgelig også repræsentanter fra både det danske og det tyske mindretal, fortæller Steffen Bang.

Annonce

Rikke Thomsen og Ole Olsen er også inviteret

På listen over inviterede finder man også navne som tidligere speedwaykører Ole Olsen, musikerne Jacob Dinesen og Rikke Thomsen, forfatterne Erling Jepsen og Anna Elisabeth Jessen og tidligere håndboldspiller Lars Christiansen.

- Jeg ringede til museumsinspektør på Sønderborg Slot René Rasmussen, som jeg kender godt, og spurgte hvilke sønderjyske kulturpersonligheder, der skulle med. Det er derfor, lige de sønderjyske kulturnavne er blevet inviteret, forklarer Steffen Bang.

På gæstelisten finder man også direktører og bestyrelsesformænd for de folkeoplysende projekter, som Kulturministeret har uddelt penge til, repræsentanter fra de fonde, der støtter markeringen af Genforeningen 2020 samt 2020-samarbejdspartnere fra hele landet.

Af de 1500 inviterede har knap 1100 sagt ja til at deltage.

Derfor begynder markeringen den 10. januar

At markeringen af Genforeningen 2020 begynder den 10. januar er ikke tilfældigt.

Den 10. januar 1920 udsendte den internationale kommission bestående af repræsentanter for Frankrig, England, Norge og Sverige, som skulle stå for afstemningen, en proklamation, ifølge hvilken den overtog styret af afstemningsområdet, og herefter tog kommissionen til huse i Flensborg.

Kilde: genforeningen2020.dk

Det sønderjyske præsidium for Genforeningen 2020 er klar til at begynde markeringen af 100-året for den historiske begivenhed ved gallaforestillingen. Fra venstre mod højre: Kim Andersen, generalkonsul i Flensborg, Henrik Frandsen, borgmester Tønder Kommune, Lars Kristensen, næstformand for Museum Sønderjylland, Hans Schultz Hansen, formand for Historisk Samfund, Hinrich Jürgensen, Jesper Frost Rasmussen, borgmester Esbjerg Kommune, Egon Fræhr, borgmester Vejen Kommune, Stephanie Lose, formand for Region Syddanmark, Simon Faber, projektleder, Sekretariatet for Genforeningen 2020, Thomas Andresen, borgmester Aabenraa Kommune og formand for Det Sønderjyske Præsidum, Erik Lauritzen, borgmester Sønderborg Kommune, Steen Kyed, repræsentant for Den Statslige Styregruppe, Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening (er siden blevet afløst af Gitte Hougaard-Werner som formand for Sydslesvigsk Forening) og Jens Andresen, formand for Grænseforeningen. Ikke med på fotoet: Jørn Pedersen, borgmester Kolding Kommune, H.P. Geil, borgmester Haderslev Kommune, og Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss. Foto: Sekretariatet for Genforeningen 2020
Eventmanager ved Shop i City Aabenraa, Dorthe Hilbig, er én af de tre, som Aabenraa Kommune har valgt som gæst. Det sker på grund af hendes store arbejde med at arrangere kulturelle events. Privatfoto
Eventmanager i Sport Event, Per Hussmann, er inviteret med til gallaforestillingen som 2020-samarbejdspartner, da han arrangerer Royal Run Sønderjylland. Han har sagt ja til invitationen. Arkivfoto: Christer Holte
Direktør i H.P. Therkelsen, Peter Therkelsen, er inviteret med i sin egenskab af formand for Padborg Transport Center. Arkivfoto: Timo Battefeld
Direktør for Contiga, Karsten Rewitz, er også formand for Business Aabenraa, og derfor er han blevet inviteret til gallaforestillingen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Direktør Lars Rolner fra United Shipping Group er inviteret med. Han står på listen over inviterede under Tyskland i øvrigt - formentlig, fordi han bor i Hamborg, hvor hans virksomhed også har til huse. Arkivfoto
Tidligere formand for Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune og Kulturelt Samråd, Elisabeth Hertzum, er inviteret med for sit store engagement i kulturlivet i Aabenraa. Arkivfoto
Tidligere chefredaktør for Der Nordschleswiger, Sigfried Matlok, er på listen over inviterede. Arkivfoto: Mads Nissen
Hinrich Jürgensen er inviteret med, da han er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger. Den tidligere formand Hans Heinrich Hansen og både den nuværende generalsekretær, Uwe Jessen, og Peter Iver Johannsen, er også inviteret. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard
Højskoleforstandere på Rønshoved Højskole, Nina og Thue Kjærhus, er inviteret. Arkivfoto
Forstander på Højskolen Østersøen, Morten Erbs, er inviteret. Arkivfoto: Claus Thorsted
Formand for Sport Event Syd, Claus Guldager, er inviteret. Arkivfoto: Jan Sternkopf
Direktør i SønderjyskE, Klaus Rasmussen, er blevet inviteret. Arkivfoto H.C. Gabelgaard
Den kendte sønderjyske bluessanger, Jacob Dinesen, er inviteret. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard
Rikke Thomsen er kendt for sine sange på sønderjysk. Hun er inviteret til gallaforestllingen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Tidligere speedwaykører Ole Olsen er inviteret. Arkivfoto: MAds Hansen
Chefredaktør på Det Nordschleswiger, Gwyn Nissen, er inviteret. Arkivfoto: Karin Riggelsen
Forfatter Erling Jepsen er inviteret. Arkivfoto: Claus Thorsted
Tidligere håndboldspiller Lars Christiansen er inviteret sammen med sin hustru Christina Roslyng. Arkivfoto
Sanne og Svend Brodersen fra Gram Slot er inviteret med. Arkivfoto: Jacob Schultz
Sangeren Michael Falch, som er vokset op i Tønder, er inviteret til gallaforestillingen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Direktør ved Vejen Idrætscenter, Jakob Sander, er inviteret. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard
Afdelingschef ved Tønder Handelsskole, Palle Guldbrandsen, er inviteret. Arkivfoto
Administrerende direktør ved Brdr. Jacobsen Tønder APS, Anders Muus Schönau Jacobsen, er inviteret. Arkivfoto: Betina Skjønnemand
Formand for Haderslev Erhvervsråd, Johan Schmidt, er inviteret. Arkivfoto: Jacob Schultz
Jesper Arkil, administrerende direktør for Arkil Holding A/S, er inviteret. Arkivfoto: Steen Brogaard
Administrerende direktør for Bryggeriet Fuglsang, Kim Fuglsang, er inviteret. Arkivfoto: Jacob Schultz
Forfatter Anna Elisabeth Jessen er inviteret. Arkivfoto: Jacob Schultz
Bestyrelsesformand for Tønder Festival Fond, Stig Bang, er inviteret. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard
Bestyrelsesformand for Højt til Himlen - egnsspil i Tønder Kommune, Henrik Dahlmann, er inviteret. Arkivfoto: Niklas Majgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Søs Egelind Gæster Schweizerhalle

Annonce