Annonce
Kolding

Se hvilke ghettokriterier Skovparken og Munkebo opfylder: Den gode nyhed er, at ledigheden er faldet

Tallene fra Transport- og Boligministeriets nye ghettoliste viser, at ledigheden er faldet i både Skovparken/Skovvejen og Munkebo. I Skovparken/Skovvejen er tallet faldet så meget, at ledighed ikke længere tæller med som et ghettokriterium for boligområdet. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Både Skovparken/Skovvejen og Munkebo opfylder tre af fem ghettokriterier og står på den nye ghettoliste, der blev offentliggjort søndag. Efter en indsats fra jobcentret er ledigheden faldet begge steder, og i Skovparken/Skovvejen er den kommet under ghettolovens grænse.

Kolding: Flere ledige er kommet i job i boligområderne Skovparken/Skovvejen og Munkebo. Det er den gode nyhed, hvis man kigger på den ghettoliste, som Transport- og Boligministeriet offentliggjorde søndag.

I Skovparken/Skovvejen er antallet af beboere uden for arbejdsmarkedet gjort op til 39,8, og dermed opfylder boligområdet ikke længere det ghettokriterium. Grænsen går ved 40 procent.

- Jobcentret startede op med en fremskudt indsats i Skovparken i 2018, og det spiller en rolle. Nu er lejemålet i Skovparken og det for jobindsatsen i Munkebo opsagt i forbindelse med kommunens sparerunde. Men jeg håber, at andre tager over på det arbejde, siger Per Nielsen, der er direktør i boligorganisationen AAB Bovia.

Tallene i den nye ghettoliste er fra 2017-2018.

- Ministeriet bliver hvert år hængt ud for at bruge gamle tal, så jeg håber, at man snart vil basere listerne på nyere tal, fortsætter han.

Også i boligområdet Munkebo har der været en positiv udvikling i beskæftigelsen.

- På den seneste ghettoliste lå vores tal på 42,9, nu er tallet nede på 40,5 og dermed er vi meget tæt på grænsen. Det svarer til, at vi skal have syv flere i gang, fortæller Bent Jacobsen, der er formand for boligorganisationen Alfabo, der administrerer lejlighederne i Munkebo.

Annonce

Her slår de ud

Sidste år opfyldte Skovparken/Skovvejen fire af ghettolisten fem kriterier. I år der det kun tre. Det handler om, hvilke lande beboerne har rødder i, antal kriminelle og uddannelsesniveau.

65,9 procent af beboerne har ikke vestlig baggrund. Her er grænsen sat ved 50 procent.

2,35 procent af beboerne har en plet på straffeattesten. Her er grænsen 2,03 procent.

72,7 procent af beboerne har udelukkende en grundskoleuddannelse. Det tal må ikke ligge over 60 procent.

Munkebo slår som nævnt ud på ghettokriteriet ledighed, fordi 40, 5 procent af beboerne står uden for arbejdes markedet. Området slår også på andelen af beboere med rødder i et ikke vestligt land. Det tal ligger på 61,7 procent. Endelig har 72,2 procent af beboerne kun en grundskoleuddannelse.

- Uanset hvor få kriterier vi måtte opfylde, så har vi med den nuværende lovgivning ingen chance for at undgå at gennemføre vores udviklingsplan, for vi har fået nej til vores ansøgning om dispensation. For vores vedkommende indebærer planen blandt andet, at vi skal rive 36 lejligheder ned og sælge 36, så der er 72 familier, der skal flytte, siger Bent Jacobsen.

I boligområdet Skovparken/Skovvejen skal antallet af lejligheder ifølge udviklingsplanen reduceres fra 944 til 465. De 279 boliger skal rives ned, og andre skal sælges, ændres eller bygges om til ældreboliger.

Per 1. januar boede 2324 og 1465 i henholdsvis Skovparken/Skovvejen og Munkebo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];