Annonce
Erhverv

Se listen: De kan løbe med prisen som årets start-up i EY Entrepreneur Of The Year

Den fynske investor og erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen har som jurymedlem har været med til at pege på de tre fynske startup-finalister i EY Entrepreneur Of The Year 2019. Foto: Michael Bager
Jagten på årets regionale vindere af EY Entrepreneur Of The Year i startup-kategorien nærmer sig snart sin afslutning. Fra at have haft 120 virksomheder i spil til at løbe med priserne, er feltet nu snævret ind til 18 finalister.

Fra droner som vagtværn til larver som foder til kæledyr og en bank, der kun lever online.

Forretningskoncepterne bag dette års nominerede startupvirksomheder, der er gået videre til de regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year, spænder vidt. Alligevel har virksomhederne flere ting fælles:

De er alle blevet udvalgt af en regional jury, der har peget på dem blandt omkring 120 andre lovende startupvirksomheder i hele landet.

De har ikke mere end fire årsregnskaber bag sig.

De har et stort udviklingspotentiale og ambitioner, og så har de en gennemslagskraft, der gør, at EY, Vækstfonden og Danske Bank i første omgang har haft troen på, at de kan mere end gennemsnittet af startupvirksomheder her i landet.

Annonce

Her er finalisterne i EY Entrepreneur Of The Year i Start-Up kategorien

Region Nordjylland

  • Entomass, Løkken
  • Rare Wine Invest, Vodskov
  • Rhino Systems, Nibe

Region Midtjylland

  • Hydrive ApS, Hedensted
  • Lunar A/S, Aarhus
  • ChefMade ApS, Lystrup

Region Syd- og Sønderjylland

  • Ecooking, Bjert
  • Adapto Technologies, Sønderborg
  • Rack Buddy, Esbjerg

Region Fyn

  • Accutics, Odense SV
  • Lorenz Technology, Odense S
  • QuickOrder, Odense C

Region Sjælland

  • Nordic Power Converters, Herlev
  • AddiFab, Jyllinge
  • Nethire, Glostrup

Region København

  • Too Good To Go, København S
  • Peakon, København K
  • Pleo Technologies, København N

Imponerende fremgang

I Region Midtjylland har startuprådgiver Anders Bannebjerg fra Danske Bank været med til at interviewe flere af de virksomheder, som jurymedlemmerne har valgt de tre midtjyske nominerede virksomheder ud fra. Og han er ikke i tvivl om, at de midtjyske startups har masser at byde på.

I sin bedømmelse har han særligt lagt vægt på, hvilket aftryk de forskellige startupvirksomheder har på deres omgivelser og hvilket potentiale, der ligger i virksomhederne. Og særligt når det gælder sidstnævnte fremhæver han den aarhusianske fintech-virksomhed Lunar som et godt eksempel.

- De har et stort potentiale og gør det rigtig godt. Det er imponerende, at de har kunnet få en banklicens i disse dage, og at de har fået tilført så stor en kapital, som de har kunnet få. Og så prikker de lidt til os andre i branchen, siger Anders Bannebjerg.

Netop det er jurymedlem Kasper Lyhr enig i. Han er selv stifter af First Agenda, en virksomhed der for blot for to år siden løb med titlen som årets midtjyske startup i konkurrencen, og som senere stod blandt de tre landsfinalister til EY Entrepreneur of The Year i start-up-kategorien.

- Nu kommer jeg selv fra softwarebranchen, så jeg synes det er rigtig flot, hvad Lunar har opnået allerede nu. Og det med, at de er med til at disrupte en branche, som vi alle har et forhold til, det synes jeg er rigtig spændende. Men alt i alt er det imponerende, hvad alle de tre nominerede startups har opnået allerede nu, understreger han.

Digitalt mindset

En anden virksomhed, der har været med til at disrupte det bestående marked indenfor sin branche, er, ifølge erhvervskundechef Claus Albjerg for Vækstfonden, den fynske virksomhed Lorenz Technology fra Odense.

- Det nye vi ser i Danmark, nu hvor robotter efterhånden er kendt af alle, det er droner. Og det interessante ved Lorenz Technology er, at de som dronevirksomhed gør noget, som ingen andre har gjort før - nemlig at lave software til droner, som gør dem i stand til at overvåge områder på afstand, som for eksempel containere på havnen, der tidligere krævede, at man havde et vagtværn med daglige runder. Det er superinteressant, fortæller han begejstret.

Claus Albjerg har været med til at interviewe flere af de virksomheder, som den fynske jury har udvalgt deres tre kandidater fra, og han ser flere lighedstræk blandt de nominerede.

- Det, der helt overordnet kendetegner virksomhederne, er deres eksekveringsevne, og den måde de er i stand til at eksekvere deres forretningsplaner på. Derudover er de født digitale og har hele tiden et digitalt mindset indover deres forretningsmodel, siger han og tilføjer:

- Og så går de ikke efter et verdensherredømme indenfor deres forretningsområde, men vil gerne indgå partnerskaber, der kan løfte deres såvel som andres virksomheder.

Det er publikum, der bestemmer hvem der skal vinde startup-kategorien i regionen, mens en landsjury uafhængigt heraf vælger tre iværksætter-virksomheder, der går videre til landsfinalen og senere peger på den nationale vinder. De 18 startupvirksomheder skal derfor nu kæmpe om publikums gunst i forbindelse med de regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Arkivfoto

Internationalt sigte

Men det er ikke, det eneste de tre kan. De er nemlig også i stand til at sælge deres produkt, fortæller den fynske investor og erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen, der som jurymedlem har været med til at pege på de tre fynske startups, der er at finde på listen over nominerede startupvirksomheder.

- De tre virksomheder har allerede bevist, at de kan sælge og skalere deres produkt. De har alle sammen flere udenlandske kunder, hvilket jo ikke er et mål i sig selv, men da Danmark er et lille land, så bliver man nødt til at se udover landets grænser, hvis man skal have succes.

- Og her er flere af dem allerede godt i gang, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Sekundær butiksgade er en upåagtet succes

Annonce