Annonce
Esbjerg

Se listen: Her er de nominerede til Byens Bedste 2021

Jacob Riising er konferencier, Sanne Salomonsen underholder og du bestemmer vinderne, når JydskeVestkysten for fjerde gang inviterer Esbjerg til at hylde Byens Bedste. Collage: Katrine Becher Damkjær, Jacob Schultz og André Thorup
Se alle de nominerede til Byens Bedste 2021 inden afstemningen starter fredag.

Esbjerg: Vi tænker ikke nødvendigvis over det i dagligdagen, men det er langt fra en selvfølge, at byen har et pulserende og dynamisk butiksliv.

Med Byens Bedste vil JydskeVestkysten slå et slag for det lokale handelsliv og fejre de gode, skæve, nytænkende, dygtige, serviceorienterede og kvalitetsbevidste. Det kræver dog jeres hjælp.

I første runde bad vi jer indstille alle jeres favoritter, og der indløb over 5500 gode bud. Nu har juryen været dem alle igennem, og der er udpeget fire nominerede i hver kategori.

Annonce

Hvem løber med sejren?

Hvem der skal vinde, er op til jer at afgøre. Afstemningen blæses i gang på jv.dk/byensbedste fredag den 17. september. Stemmeboksen er åben til og med fredag den 08. oktober, så du har god tid til at stemme på dem, som du mener, fortjener at løbe med titel, diplom og prale-ret.

Vinderne kåres under et awardshow i Musikhuset Esbjerg torsdag den 14. oktober Her vil tv-vært Jacob Riising styre slagets gang som aftenens konferencier, mens hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen, leverer musikken.

Følg med i JydskeVestkysten og på jv.dk, hvor vi løbende informerer om hvor, hvornår og hvordan du deltager i Byens Bedste 2021.

1 Café og Kaffebar

Hvilken café giver en herlig afslutning på en hyggelig filmaften? Genrefoto: Colourbox

De første caféer opstod som kaffehuse, men i dag konkurrerer de også på mad, drinks og god stemning. Hvilken café giver en herlig afslutning på en hyggelig filmaften, god begyndelse på en vild nat, eller bare et godt helhedsindtryk med venlig betjening og lækker mad?

De nominerede er...

  • Kaffesmeden
  • Guldægget
  • Gelato di Natura
  • Espresso House

2 Restaurant

Men hvor finder vi Byens Bedste Restaurant? Genrefoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Den esbjergensiske madscene byder på en bred palette af smage og nationaliteter. Udvalget er eksploderet de senere år og det gastronomiske niveau har nået nye højder. Men hvor finder vi Byens Bedste Restaurant?

De nominerede er...

  • Madklubben
  • Hav & Bøf
  • Butcher
  • Rankin Park

3 Sundhed & Velvære

Sundhed & velvære kan være mange ting. Genrefoto: Colourbox

Hvor i Esbjerg får du det bedst med dig selv? Er det i fitnesscentret, på massage-briksen, hos frisøren, ved barberen? I denne kategori er vi på jagt efter et sted, der kan give os velvære indeni eller udenpå.

De nominerede er...

  • Bønnespiren
  • Klinik for Manuel Terapi
  • Emcare
  • Esbjerg Spa & Wellness

4 Kundeoplevelse

God service gør oplevelsen i byen endnu bedre. Genrefoto: Colourbox

Service. Et lille ord af stor værdi. Men hvor i byen får man den bedste af slagsen, og hvad udgør for dig den ultimative kundeoplevelse? Måske er det, når tjeneren høfligt tager imod overtøjet ved indgangen til restauranten. Måske er det, når ekspedienten uddeler smagsprøver med rund hånd. Måske er det blot det lille smil, du bliver sendt ud ad døren med efter en god handel?

De nominerede er...

  • Kaffesmeden
  • Frankies
  • Salon Cabello
  • Delicious Sandwich & Juice

5 Håndværker

Håndværkeren er manges livline. Genrefoto: Colourbox

Uanset om du har ti tommelfingre eller er en habil handymand, så er byens håndværkere svære at undvære. Når strømmen driller, støvlehælen knækker eller vandrørene lækker er det godt at kunne ringe efter en kompetent livline.

De nominerede er...

  • Den lille maler
  • Den rigtige skomager
  • NS Tømrer
  • Room67

6 Specialbutik

Specialbutikker kan være mange forskellige ting. Genrefoto

Specialforretninger er en vigtig brik i en velfungerende handelsby anno 2021, og derfor skal vi selvfølgelig også hylde alle dem, der er med til at give Esbjerg karakter og særkende. Måske er det udvalget af varer, der gør butikken unik eller ekspedientens viden, der altid gør forretningen til et besøg værd.

De nominerede er...

  • Kødriget
  • Ost Esbjerg
  • Slik for Voksne
  • Blomsterhuset

7 Årets Spire

De hamrende vigtige for Esbjerg - iværksætterne. Foto: Helle Troelsen

De er visionære, de er nytænkende, og så er de hamrende vigtige for Esbjerg. Det er selvfølgelig alle byens iværksættere, vi taler om, og de skal også hyldes i Byens Bedste 2021.

JydskeVestkysten nominerer fem virksomheder, steder, arrangementer, initiativer eller personer, som vi har lært at kende i løbet af de forgangne år. Ligesom i de øvrige kategorier bestemmes vinderen via en offentlig afstemning.

De nominerede er...

  • Torvedage for specialbutikker i Kronprinsensgade
  • Heyokay
  • Kødriget
  • Esbjerg Bryghus

8 Gå-i-byen-sted

Skal vi tage en øl? Genrefoto: Colourbox

Hvor er festen, du for alt i verden ikke vil gå glip af? Festen, der får dig til at glemme alt om de anbefalede syv-otte timers nattesøvn og holder dig i gang til den lyse morgen? Byens bedste gå-i-byen-sted er den destination, pilen altid peger på, når du skal skeje ud med vennerne.

De nominerede er...

  • Sigma Wine
  • Little London
  • Skræddergården
  • Dronning Louise

9 Takeaway

En hurtig løsning på travle dage - takeaway. Genrefoto: Birgitte Carol Heiberg

Udvalget af takeaway er vokset i Esbjerg i de senere år, og selvom tag med-maden ofte bliver brugt som en hurtig løsning på travle dage, betyder det ikke, at der ikke er kræset for sagerne hos dem, der kreerer måltidet for dig. Om du sværger til sushi, thai, burgere eller sandwiches, har Esbjerg udvalget. Men hvor finder man Byens Bedste?

De nominerede er...

  • Kandas
  • Aunt Betty
  • Esbjerg Street Food
  • La Proscuiteria

10 Shopping til hende

Fedt tøj til en fed bytur. Genrefoto: Miriam Kjer

Tøj, sko, dufte, smykker og meget andet. Byens Bedste har ingen kønsfordomme, men erkender at nogle butikker især tænder gnisten i kvindeøjne. I Byens Bedste Shopping til hende konkurrerer alle byens butikker, som har et særlige øje for kvinder.

De nominerede er...

  • Butik Emsig
  • Jill & Joy
  • Bahne
  • Boutique Trine

11 Shopping til ham

Ud at svinge med shoppingposen og dankortet. Genrefoto: Colourbox

Mænd shopper ikke. Mænd 'handler'. Det har vi i hvert fald ladet os fortælle. Men uanset hvad vi kalder det, handler det jo i bund og grund om at svinge dankortet, og det er de fleste mænd faktisk både vilde med og gode til.

De nominerede er...

  • Kongehuset
  • Mr. Broen
  • Shaping new tomorrow
  • Spiritusklubben

12 Årets Ildsjæl

De ikke giver op, selv ikke når det ser sortest ud - ildsjælene bliver ved. Genrefoto: Colourbox

For andre kan det være svært at forstå, hvordan de kan blive ved, og hvorfor de ikke giver op, når det ser sortest ud. Ildsjælene har en evne til at blive ved og blive ved. De formår at veksle hver eneste lille sejr på deres vej til noget, der giver nyt brændstof til at fortsætte – og de gør en kæmpe forskel for vores alles Esbjerg. Derfor kårer vi igen i år Årets Ildsjæl – men hvem skal have prisen?

De nominerede er...

  • Even Ramsland – Recovery Bulls
  • Claus Brink Danielsen - Træfpunkt Sædding
  • Dan Lia Christensen - Esbjerg Street Food
  • Marie Rønnebæk-Rørth - Heyokay

*I denne kategori udpeger JydskeVestkysten vinderen.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Håbløst gravearbejde i gågade rykkes: Julehandel kan foregå i rolige rammer

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Marias mor havde planlagt selvmord gennem flere år: - Min verden gik fuldstændig i sort

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Haderslev

Flere blev blitzet: Bilist kørte 150 km/t på hovedvej

Haderslev

Byråd skal beslutte sig for en naturnationalpark - og det er i sidste øjeblik

Haderslev

Stor udrykning: Brand i ældre kvindes bryggers fik beredskabet i aktion

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg skal gøre alt for at tage Sandra Toft på ordet

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Danmark

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Varde For abonnenter

Vild udvikling: Det er igen blevet kanon at skyde med kanoner i Hæren

Billund For abonnenter

Hvornår skal man kunne få hjælp af det offentlige? 36-årige Lisbeth har sklerose og må klare sig selv - og det slider

Aabenraa For abonnenter

23-årig fængslet i ny sønderjysk narkosag: Mistænkes for salg af kokain for mere end 200.000 kroner

Annonce