Annonce
Esbjerg

Se listen: Markant flertal af forældre vælger Bakkeskolen fra

Der begynder 17 børn i 0. klasse på Bakkeskolen efter sommerferien. Arkivfoto

Kun 29 procent af børnene i Bakkeskolens område vælger skolen til, når de skal begynde i 0. klasse efter sommerferien. Det er ikke godt nok, mener skolelederen, der dog alligevel ser en positiv udvikling i tallene.

Esbjerg Kommune: I kommunen er der otte forskellige skoledistrikter med flere skoler i hvert område. Den skole man bor tættest på i skoledistriktet er den, man automatisk hører til. Nye tal fra Esbjerg Kommune viser, hvor stor en andel af kommende 0. klasseelever der har valgt den skole, de geografisk er tilknyttet. Bryndum Skole Aura, Tjæreborg Skole Signatur, Hjerting Skole Aura og Gredstedbro Skole Vadehav ligger alle i den højeste ende af skalaen, hvor over 90 procent har valgt den skole, de bor tættest på.

Men den høje andel af egne elever er ikke en generel tendens i kommunen.

- Der er stor forskel fra distrikt til distrikt på, hvor stor en andel der vælger sin egen skole. I den østlige del af kommunen vælger flere forældre desværre deres skole fra. Men tallene er ikke anderledes fra tidligere år, siger Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn- og Familieudvalget.

Hun nævner Kvaglundskolen Signatur, Præstegårdsskolen Urban og Bakkeskolen Cosmos som eksempler fra østbyen.

Skolen med færrest egne elever er Bakkeskolen, der i mange år har kæmpet med et dårligt ry. Kun 29,09 procent af de mulige 0. klasseelever i skoledistriktet har faktisk valgt Bakkeskolen.

- Bakkeskolen har i alt for lang tid haft en negativ fortælling, og det er de ved at ændre på. Jeg tror, det kommer til at ske, men vi er nødt til at være tålmodige og have de langsigtede briller på, siger Diana Mose Olsen.

Annonce

Bakkeskolen har i alt for lang tid haft en negativ fortælling, og det er de ved at ændre på. Jeg tror, det kommer til at ske, men vi er nødt til at være tålmodige og have de langsigtede briller på.

Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn- og Familieudvalget i Esbjerg Kommune.

Ikke godt - men

Bakkeskolens skoleleder mener ikke, at resultatet er godt nok, men alligevel har han positive ord om andelen.

- Det er klart, at når kun 29 procent i vores distrikt vælger Bakkeskolen, springer det i øjnene på mig. Det er en af grundene til, at vi og politikerne gør en stor indsat for at ændre situationen på Bakkeskolen. Men kigger vi et enkelt år tilbage, lå vi på knap 18 procent, og selvom de 29 procent stadig ikke er godt, er det dog bedre end sidste år, siger Morten Mærsk Schmidt. Han er skoleleder for alle Cosmosskolerne - Bakkeskolen, Boldesager Skole og Spangsbjergskolen.

Bakkeskolens kommende 0. klasse kommer til at rumme 17 elever efter sommerferien.

En anden skole i samme distrikt, der har fået en mindre andel af egne elever, er Spangsbjergskolen Cosmos, som ligger på 40,35 procent. Diana Mose Olsen har et bud på, hvorfor procentdelen ligger der, selvom skolens placering er centralt i byen.

- Jeg antager, at det er fordi flere forældre i midtbyen vælger privatskolerne. Men det er ikke til at vide med sikkerhed, uden at skolen selv undersøger og kigger nærmere på tallene, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce