Annonce
Erhverv

Se listen: Ni lokale projekter får del i 1,4 million

Den unge iværksætter, Anne Skovbølling, har overtaget campingpladsen i Houstrup, og hun ønsker at etablere nye områder med padel tennis, hundepark og udendørs træningsområde, hvilket hun tildeles 265.000 kroner til af LAG Fanø-Varde. Arkivfoto: Malene Wonsbek
Tre projekter på Fanø og seks i Varde Kommune er indstillet til at få del i 1,4 millioner kroner fra LAG Fanø-Varde. Blandt de indstillede er den unge iværksætter Anne Skovbølling, som har overtaget campingpladsen i Houstrup, og Alice Hjørngaard fra Kvong, der springer ud som iværksætter med en butik og en webshop.
Annonce

Den nyetablerede virksomhed Insulin Reset ApS har specialiseret sig i at udvikle og teste fødevarer med lav glukosefrigivelse. Projektet tildeles 190.500 kroner.

Firmaet Fanø Firmaevent vil udvikle et nyt koncept til udlejning af cykler på Fanø. LAG Fanø-Varde giver 225.000 kroner til projektet.

Sportspark Blaavandshuk får 175.000 kroner til at udvikle et lejrskolekoncept i forbindelse med sportsfaciliteterne i Oksbøl.

Cafe Aroma, som ligger ved gågaden i Nordby på Fanø, tildeles 150.000 kroner til etablering af et økologisk mikrobryggeri i sammenhæng med den eksisterende cafe.

Den unge iværksætter, Anne Skovbølling, har overtaget campingpladsen i Houstrup, og hun ønsker i den forbindelse at udvikle området ved campingpladsen, hvortil der tildeles 265.000 kroner.

Feldberg Familie Camping på Fanø får tildelt 95.500 kroner til etableringen af et udendørs wellness område.

Den nyetablerede virksomhed JULAS A/S i Outrup med iværksætter Bent Juul Larsen i spidsen har udviklet en industriel rottefælde til brug i blandt andet fødevareindustrien, landbrug, i bygninger og kloakker. Der er ansøgt om patent til rottefælden, og projektet får 152.000 kroner til videreudvikling og produktmodning af fælden.

Alice Hjørngaard fra Kvong springer ud som iværksætter og etablerer med hjælp fra LAG Fanø-Varde en butik og webshop, Hjørngaard Vintage. Projektet får 61.000 kroner.

Liv i Lunde ApS er en borgerejet virksomhed, der har til formål at støtte udviklingen af Lunde by og omegn, herunder købmandsbutikken, som er ejet af selskabet. Der gives 104.000 kroner til at foretage en gennemgående energirenovering af køle- og frostelementerne i butikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce