Annonce
Sydjylland

Se listen: Tre målsætninger for grænseoverskridende turisme

Direktør for Dansk Kyst- og Naturturisme, Jens Hausted (th.) kunne fortælle om potentialerne i en mere bæredygtig turisme. Foto: Timo Battefeld
Tour-bo har sat sig for at skabe bæredygtig turisme på tværs af den dansk-tyske grænse. Det sker primært gennem tre tiltag.

Brødtekst

Annonce

1. Samarbejdende aktører

Projektet Tour-Bo skal i første omgang tage kontakt til de lokale turistattraktioner i grænseområdet for at skabe tæt samarbejde mellem de offentlige institutioner, der indgår i Tour-Bo, og de private turismeaktører.

De private aktører kan på den måde også danne netværk og drage erfaringer fra virksomheder på den anden side af grænsen.

2. Fødevareturisme

Gastronomiske oplevelser skal bane vejen for et bæredygtigt samarbejde mellem danske og tyske fødevareproducenter. Fødevareturismen kommer også i højsædet gennem de fire madruter, som kan tage form på forskellige måder. Nogle taler for nye, fysiske ruter, mens andre vil forny allerede eksisterende ruter med kulinariske tilbud. Andre tænker i helt andre baner - eksempelvis i en digital kalender, der giver en rute over de forskellige madoplevelser i grænseområdet på et givent tidspunkt.

3. Dannelsesturisme

Folk tager i stigende grad ikke bare på ferie for at holde fri. De vil gerne blive klogere i nye og anderledes omgivelser. Derfor samarbejder Tour-Bo med folkehøjskoler i området for at skabe nye kultur- og naturoplevelser på tværs af grænserne, og der vil også blive skabt dansk-tyske events i forbindelse med projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Esbjerg For abonnenter

Ny ballade i Socialdemokratiet: Sandrini kræver formand sat på plads i højhussag

Sønderjylland

Se billederne: Vera og kronprinsen delte uheldshistorier ved indvielse af sygehus

Annonce