Annonce
Esbjerg

Se navnene: Carpark North åbner ballet på Fanø næste sommer

Carpark North åbner koncertrækken på Fanø næste sommer, hvor 8 af de 14 artister nu er blevet præsenteret.Arkivfoto: Thomas Kvist Christiansen

Fanø: De første otte navne til koncertrækken "Sommerliv" på Fanø næste sommer er blevet offentliggjort, og det bliver rockbandet Carpark North, der åbner ballet.

Alle dage i uge 28 og 29 bliver parkeringspladsen foran bygningen, der tidligere husede brugsen, omdannet til koncertplads med scene og siddepladser til godt 400 tilskuere og desuden boder med streetfood.

Det er folkene bag festivalen Fanø Vesterland, der har sat koncertrækken i vandet.

Annonce

På de 14 dage skal 14 forskellige artister optræde, og torsdag blev de første otte navne offentliggjort.

Første levende billede bliver som nævnt Carpark North, der spiller mandag den 12. august, og de øvrige navne, der er blevet præsenteret, er Dorthe Gerlach, Alex Vargas, Signe Svendsen og Poul Krebs fortløbende fra den 15. til den 18. juli.

I uge 29 fortsætter koncertrækken med Søren Huss og Peter Sommer den 19. og 20. juli, og endelig er Folkeklubben rosinen i pølseenden den 25. juli.

De sidste seks navne bliver præsenteret om få dage.

Billetsalget begynder tirsdag den 1. december klokken 10, og billetterne koster 295 kroner stykket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Sydjylland

Region Syddanmark i top: Markant færre corona-patienter i respirator døde end i resten af landet

Annonce