Annonce
Sydjylland

Se tallene: Så kraftig og ødelæggende var decemberorkanen

Vandstanden steg voldsomt ved Esbjerg Havn, som orkanen kulminerede. Foto: Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Da orkanen Adam ramte den 3. december 1999 blev den med sin hærgen særligt i det sydlige Danmark den hidtil kraftigste orkan i landets historie. Herunder kan du blive klogere på, præcis hvor voldsom stormen var, og hvor store ødelæggelser den lagde bag sig.
  • Decemberorkanen, som blev døbt Adam, var den kraftigste orkan, der ramte Danmark i det 20. århundrede.
  • Orkanen startede sin hærgen fredag den 3. december 1999 klokken 15.00, hvor vinde af stormstyrke første gang blev registreret i det vestlige Danmark.
  • Klokken 16 meldte Blåvand om vindstød af orkanstyrke på op til 40 meter i sekundet. To timer senere var Rømø oppe på 50 meter i sekundet, hvilket svarer til 180 kilometer i timen. En orkan er defineret med en vindhastighed på over 32,6 meter i sekundet svarende til 117 kilometer i timen.
  • Allerede den 30. november viste de første prognoser, at et kraftigt lavtryk var på vej. Om formiddagen den 2. december spåede DMI første gang, at en orkan ventede forude.
  • Uvejret blev dannet som et lille lavtryk i Atlanterhavet den 2. december og bevægede sig hurtigt mod øst. Allerede om morgenen den 3. december lå lavtrykket over England. Lavtrykket udviklede sig voldsomt, mens det bevægede sig ind over Nordsøen. Herfra fortsatte det i en bane over Thyborøn, Kattegat mellem Anholt og Læsø til Sverige.
  • Fra klokken 17 til 19 var vinden af orkanstyrke langs hele den jyske vestkyst fra Hvide Sande og sydpå.
  • På Rømø blev der målt vindstød på 51,4 meter i sekundet, inden måleren gik i stykker. Det svarer til over 185 kilometer i timen og var det hidtil kraftigste i Danmark.
  • De kraftige vindstød gjorde, at vandstanden steg voldsomt flere steder. Hele kyststrækningen syd for Limfjorden blev ramt af stormflod, som toppede mellem klokken 18 og 19. I Ribe øgede stormen vandstanden med hele 5,12 meter.
  • Orkanen begyndte at aftage omkring midnat. Det var kun syd for orkanens øje, at vindstødene nåede op på orkanstyrke. Skaderne var dog omfattende i hele landet.
  • Syv danskere omkom under orkanen, mens 800 kom så alvorligt til skade, at de måtte søge lægehjælp.
  • Forsikringsselskaber anslår, at orkanen samlet set ødelagde værdier for 13 milliarder kroner. Dermed er den det dyreste vejrfænomen i Danmark nogensinde.
  • Dagen efter orkanen modtog Falck mellem 6.000 og 7.000 opkald om stormskader.
  • Orkanen gik hårdt ud over de danske skove. Det anslås at op mod 4 millioner kubikmeter træ væltede. Det var de sønderjyske skove, der blev hårdest ramt.
  • Mange el-master måtte også bukke under for stormen. Nedfaldne ledninger startede op mod 200 brande, mens 20.000 husstande var uden strøm i en lille uge i Nordsjælland.
  • Decemberorkanen var den hidtil kraftigste i Danmark. Den blev dog overgået i styrke af orkanen Allan, der ramte den 28. oktober 2013. Her blev der målt vindstød på 53,5 meter i sekunder svarende til omkring 193 kilometer i timen.

Kilde: DMI

Annonce
Statsskovene omkring Jels ved Rødding blev hårdt ramt af stormskader. I Stursbøl Plantage gik skovarbejdere i dagene efter i gang med oprydningsarbejdet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det meste af lørdagen efter stormen var Lillebæltsbroen spærret af flere væltede lastbiler, som sendte Falck på overarbejde. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
På lillebæltsbroen fik stormen en lastbil med 25 tons last til at vælte ned over en personbil. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lindet Skov ved Gram blev også hårdt ramt af stormen. Her gik det ud over en række grantræer. Foto: Ritzau Scanpix
Den daværende Miljø- og energiminister Svend Auken besigtiger de stormskadede statsskove i Stursbøl Plantage mandag den 6. december 1999. Ministeren lovede dengang, at staten var klar til at slå til med økonomisk hjælp til de sønderjyske skovejere. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ved Jels Skovsø var en bil kommet på afveje i stormen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Stormen var skyld i et trafikuheld på Strandby Kirkevej i Esbjerg. Foto: Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Orkanen tog et hustag med sig i Stenderup ved Kolding. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];