Annonce
Billund

Se video: Børn i Vorbasse skaber udstilling om "at høre til"

Anna (midten) har fået nye venner gennem Culture Shift - et projekt startet af tre engelske kvinder. Foto: Lise Nørgaard

En gruppe børn med vidt forskellige baggrunde har over syv uger fundet på og skabt ud fra egen fri fantasi. Det kommer der en udstilling ud af i Vorbasse Fritidscenter. Culture Shift fortsætter projektet, der handler om at "høre til", i andre byer.

Billund Kommune: Kreativiteten har haft frit spil over syv uger på loftet af Vorbasse Fritidscenter. Her har projektet Culture Shift foldet sig ud og er nu klar med en børneudstilling om, hvad det vil sige "at høre til". En gruppe børn, både danske, internationale og flygtningebørn, har arbejdet med at lave bøger om sig selv, og hvad der kendetegner deres personlighed. De har tegnet med deres yndlingsmad - og de har været på drømmerejse bag lukkede øjne for efterfølgende at tegne det, de så. Onsdag eftermiddag lagde de sidste hånd på deres "hjem" - her har de gennem kunst fortalt, hvad et hjem er for dem. Det hele handler om at høre til. På tværs af grænser og forskelligheder.

Lucy Read, en af de tre engelske kvinder, der har vakt projektet til live blandt andet gennem fondsmidler fra Region Syddanmark, har nydt forløbet, hvor børnene hurtigt har fundet sig til rette og følt sig trygge i processen med at skabe.

Culture Shift

fortsætter over sommeren i Billund, Jelling og Kolding. I september holder Culture Shift en stor fest for alle holdene i Nicolai for Børn i Kolding. Håbet er, at projektet skal skabe ringe i vandet og på den måde brede sig.

Der har været masser af plads til at lave lige det, man er kommet i tanke om - i projektet Culture Shift. Foto: Lise Nørgaard
Projektet er blevet taget alvorligt - og mange fordybede sig i at lægge sidste hånd på værket onsdag. Foto: Lise Nørgaard

Mødt børnene som de er

For tiårige Anna Nygaard Thomsen har det betydet, at hun er blevet venner med nogle, hun ellers ikke ville have snakket med.

- Jeg er fulgtes med én fra skolen herop, og vi ville ikke være begyndt at tale sammen, hvis det ikke var sket, fortæller hun, der sammen med en veninde har bygget et kæmpe Cupcake-hus - til kaniner. Ikke for nogen særlig grund - og faktisk mest fordi de begge er glade for kager. Indeni har de lavet kaniner af pap, fordi kaniner er søde, og der er to af dem, for det er ikke rart at være alene.

Hendes mor, Gitte Thomsen, har været med som hjælpende hånd, da hun sidder i skolens bestyrelse.

- Det var et anderledes projekt, og jeg har meget kreative børn, og når man har det, så er der ikke rigtig noget i Vorbasse, så jeg ville gerne hjælpe, forklarer Gitte, der har nydt at se, hvordan børnene er blevet mødt lige der, hvor de er.

- Nu har vi været kreative i syv uger, men ikke én gang har vi malet med maling. Det er lidt sjovt, for det er ofte det, vi forbinder med at være kreative.

Annonce
Billund For abonnenter

Louis Bülow fortæller: Lokale ildsjæle i pressens tjeneste

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Forventer kæmpe efterspørgsel: Stender Gruppen på vej med yderligere 220 boliger

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Kultur

Det bliver Suspekt: Kløften er klar med fire nye navne

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Tønder For abonnenter

Gunner har bøvlet med kommunen i over fire år: Nu er stengærde alligevel ikke til fare for trafikken

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Sønderborg For abonnenter

Efter møgår: Pressesky modekoncern tjener igen styrtende med penge

Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

Annonce