Annonce
Trekantområdet

Se video: Dødskryds, støjhelvede og trafikkaos i Vinding - særligt ét problem er blevet negligeret i årevis, erkender politiker

De kritisable trafikforhold på Fredericiavej har kostet menneskeliv, men også demens og andre sygdomme er forårsaget af trafikken i området. Det skal der ændres på, lovede fire byrådsmedlemmer på et valgmøde i Vinding.

Vinding: Det er populært at bo i Vinding.

Men knap så populært er det trafikkaos, som frustrerer beboerne dagligt, når de skal rundt i området - hvad enten det er til fods, på cykel eller i bil.

Derfor inviterede Vejle Amts Folkeblad i denne uge fire byrådspolitikere til vælgermøde i samarbejde med Grundejerforeningen Vindinggård. Og her blev snakket om trafik, trafik og atter trafik. For det er et emne, der fylder gevaldigt iblandt Vinding-borgerne.

Annonce

Men nu skal der ikke længere kun snakkes. Nu skal der gøres noget, blev de fire politikere Martin Sikær (S), Per Olesen (V), Svend Erik Nielsen (DF) og Dan Arnløv Jørgensen (K) enige om onsdag aften.

Dødskrydset

Særligt t-krydset mellem Fredericiavej og Vindingvej var til debat. Her er der problemer med, at bilister foretager ulovlige u-vendinger eller drejer ind ad Vindingvej. Noget, som kostede en ung mand livet i november sidste år.

- Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe problem. Der kom mange gode, kreative forslag på mødet, og vi er nødt til at gøre et eller andet, sagde Dan Arnløv Jørgensen (K).

Fredericiavej er genstand for frustration, utryghed og kaos. Men da den er en statsvej, som dermed administreres af Vejdirektoratet, er det ifølge byrådspolitikerne i Vejle ikke altid helt nemt i arbejdet med at gøre vejen mere sikker. Collage: Anders Kynde

Mere konkret var de tre andre byrådskolleger.

- Vejen skal udvides. Der skal være to spor i begge retninger. Så er løsningen nok også, at vi forlænger midterrabatten og forbyder venstresving ud ad Vindingvej, lød det fra Svend Erik Nielsen (DF).

- Dels skal vi have kigget på, at man ikke kan vende eller dreje til venstre ind ad Vindingvej, og dels skal vi få lavet en helhedsplan, for hver gang vi drejer på en knap i området, så betyder det noget for andre dele af området, sagde Per Olesen fra Venstre.

- På den korte bane skal der laves en midterrabat, så det ikke er muligt at foretage de farlige u-vendinger og venstresving. Men den store forkromede løsning er at få lukket Vindinggård Ringvej der, hvor der åbent i dag, og så få lavet en stor rundkørsel, lød forslaget fra Martin Sikær (S).

Annonce

Støjhelvede

En anden frustration for Vinding-beboerne er støjen fra E45. En problematik, der ikke er ny, og som sådan ikke kan løses af byrådspolitikerne, fordi motorvejen er statsejet.

Men i takt med den stigende trafik på E45 har støjen også skabt større gener. Og for flere af byrødderne blev det tydeligt, at der skal gøres noget for at hjælpe motorvejsnaboerne i Vinding.

- Vejle Byråd har negligeret støjproblemerne i rigtig mange år. Jeg kom med et forslag for nylig om at overdække motorvejen. Jeg aner ikke, om det er den rigtige løsning, men vi er nødt til at gøre noget. Om det er jordvolde, asfalt eller noget tredje - det må vi tale med staten om, sagde Dan Arnløv.

I samarbejde med Grundejerforeningen Vindinggård stod Vejle Amts Folkeblad onsdag aften bag et vælgermøde om trafikken i Vinding. Foto: Anders Kynde

- Vi kan ikke dække os ind under, at motorvejen ikke er vores ansvar, da vi som politikere altid et ansvar - også i forhold til at påvirke de landspolitiske løsninger, sagde Martin Sikær.

Vælgermødet blev overværet af 60 deltagere i Vinding Idrætscenter.

Hver gang vi drejer på en knap i området, så betyder det noget for andre dele af området.

Per Olesen, Venstre


Annonce
Kolding For abonnenter

Se listen: Sådan vil Kolding Kommune sikre byen mod store skader efter oversvømmelser og stormflod

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer: Vi kan bruge præstationen til en hel masse

Kultur

Anne var ved at give op: Hun drømmer om at byen bliver lige så levende, som da hun var barn

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Højdramatisk superligaaften i Haderslev: Det holdt hårdt for SønderjyskE, men det holdt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

JV's videoanalyse: Derfor formåede SønderjyskE at hive et enkelt point i land mod FC København

Annonce