Annonce
Esbjerg

Se video fra byggeriet: Ny Netto-butik i Esbjerg solgt på under et døgn

Det tog mindre end en dag at sælge den 1200 kvadratmeter store Nettobutik i Teglværkskvarteret ved Gammelby Ringvej i Esbjerg. En enkelt lokal investor nåede at komme på vognen i sidste øjeblik og få en andel i projektet.

Esbjerg: Der er åbenbart rift om at blive ejer af en Netto-butik, når den ellers er placeret i de rigtige omgivelser på rette sted.

I hvert fald blev de ti andele, som investeringen i Netto-butikken var fordelt på, revet væk samme dag, som projektet blev udbudt til salg i blandt andet JydskeVestkysten, oplyser Martin Kibsgaard Jensen fra Blue Capital i Aarhus, der har stået for udlodningen af investeringsprojektet.

Det er Det Faglige Hus, som står for opførelsen af Netto-butikken i ejendomsprojektet Teglværkskvarteret, men det bliver et nyetableret kommanditselskab, der kommer til at stå som udlejer af forretningen. Kommanditselskabet havde udbudt den 30 millioner kroner dyre forretning i 10 andele med et indskud på 974.000 kroner per andel samt en hæftelsessum på 250.000 kroner per andel.

Annonce

Boligbyggeri

Foruden ungdomsboligerne ovenpå Netto-forretningen bygger Arbejdernes Boligforening (AB) i Teglværks-kvarteret tre højhuse på henholdsvis seks, otte og 12 med i alt 64 lejligheder. AB investerer i denne omgang således 160 millioner kroner i Teglværks-kvarteret. Tidligere har boligforeningen opført 46 ungdomsboliger med indkørsel fra Teglværksgade - et projekt til 40 millioner kroner.

Tårnet på 12 etager er allerede fire etager højt, mens der i disse dage lægges sidste hånd på fundamentet til nabotårnet. Alle tre bygninger opføres samtidig.

Nye investorer blandt

- Det er gået forrygende hurtigt, og da et par investorer har købt flere andele, er ejerskabet nu fordelt på otte investorer. Halvdelen af dem har tidligere medvirket i investerings-projekter hos, mens resten er nye investorer. Heriblandt er der en enkelt esbjergenser, som lige præcis nåede at komme med, fortæller Martin Kibsgaard Jensen fra Blue Capital i en pressemeddelelse.

Interessen for Esbjerg er dermed lige så stor, som den han har oplevet med tilsvarende projekter i Aarhus, og der blev bidt hurtigere til bolle i Teglværkskvarteret, end da Blue Capital for et par år siden satte den nye Rema 1000-butik i Tarp til salg.

- Vi var lidt spændte på dette projekt. Dagligvareforretninger ligger som regel for sig selv, mens denne her er en integreret del af et boligprojekt. Det er derfor også udelukket med eventuelle udvidelser af forretningen. Omvendt er beliggenheden perfekt til mange forskellige formål, hvis Salling Group efter 15 år ikke længere vil drive dagligvareforretning på stedet, siger Martin Kibsgaard Jensen med henvisning til, at der er indgået en 15-årig lejekontrakt.

Åbning i 2020

Administrerende direktør i Det Faglige Hus, Brian Elsted Hansen, er glad for, at investorerne er lige så begejstrede for Teglværkskvarteret, som den faglige organisation selv er.

- Vi har aldrig tvivlet på projektet, men alligevel er det rart at konstatere, at andre ligesom vi har blik for, at der er et enormt potentiale i Østerbyen i Esbjerg, siger han.

Brian Elsted Hansen tilføjer, at opførelsen af såvel dagligvareforretning som Arbejdernes Boligforenings ungdomsboliger ovenpå Netto-butikken skrider frem som planlagt. Det ventes, at Salling Group kan åbne sin nye butik i Esbjerg i februar næste år.

Der er en 15-årig lejekontrakt med Salling Group på den nye Netto-butik, men selv hvis lejeren skulle sige stop efter 15 år, vil der være rift om lokalerne, mener Blue Capital. Foto: Blue Capital.
Byggeriet skrider godt frem i Teglværkskvarteret. På billedet opmærket med rødt ses den nye Netto-butik. Ovenpå bliver der boliger. Foto: Blue Capital.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce