Annonce
Tønder

Se video fra toppen: Det 25-meter høje Marsktårn er åbnet

Torsdag blev symbolet på Marsk Camp åbent for offentligheden. Marsktårnet kan nu modtage gæster alle dage fra klokken 09.00 til 21.00, der kan opleve udsigten i 25-meters højde.

SKÆRBÆK: 146. Så mange trin skal du op af, hvis du vil se udsigten fra toppen af Marsktårnet, der for første gang blev åbnet for gæster torsdag klokken 10.00.

Og gæster var der masser af foran tårnet, hvor en del stod i kø til at komme op, mens andre var mødt op bare for at nyde synet af det færdige tårn.

- Det er så dejligt. Det har været en del af vores plan helt fra begyndelsen af, da vi købte grunden af kommunen. Det er kronen på værket, der er blevet åbnet, siger Jørgen Hansen, der er en af de ni lokale erhvervsdrivende, der står bag Marsk Camp og dermed også tårnet.

Annonce

Selvom han selv lider af højdeskræk, og efter eget udsagn ikke skal højere op end en trappestige, så har han i løbet af byggeriet af tårnet flere gange været oppe i højden, så han nu er komfortabel med at stå øverst oppe.

Det første spadestik til Marsktårnet blev taget den 8. marts 2021. Nu er tårnet åben for besøgende. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.

Marsktårnet er bygget i beton samt stål, og det er udformet som en dobbeltspiral, hvilket betyder, at du går op af den ene spiral og ned af den anden. Det er også forklaringen på, at turen ned har 11 trin færre end turen op, for her kan du nøjes med 131 trin.

- På grund af jordens krumning og det flade landskab, kan man ikke se særligt langt. Men så snart man bevæger sig en lille smule op, så åbner landskabet sig, sagde Jakob Lange fra arkitektgruppen BIG, der har tegnet tårnet.

Ifølge ham kan man under optimale vejrforhold se 18,2 kilometer ud i horisonten fra toppen af tårnet, mens udsigten kun er tre til fire kilometer fra jorden af.

Tårnet i tal

  • 25 meter højt.
  • 146 trin op, og 131 ned.
  • Soklen består af 250 ton beton.
  • Tårnets stål vejer 300 ton.
  • Tårnet er syv meter i bunden og 12 meter i toppen.

Intet mindre end fantastisk

Det første spadestik til det over 500 tons tunge tårn blev taget den 8. marts 2021, og i søndags var det sidste svejsearbejde færdiggjort. Oprindeligt var tårnet planlagt til at stå færdigt til pinse, men åbningsdagen er blevet udskudt flere gange blandt andet på grund af leveringsproblemer.

Jørgen Hansen mener dog bestemt ikke, at projektet var trukket i langdrag.

- Den 11. maj rejste vi den første del af tårnet, og cirka ni uger efter, var vi færdige. Det er intet mindre end fantastisk, at det er gået så hurtigt, sagde han.

Tårnet er konstrueret rundt om en høj stålcylinder, der er ankommet i to stykker og svejset sammen på stedet ovenpå hinanden. Trinnene er blevet hejst ned over cylinderen, hvor de nederste trin er smallere end de øverste, da tårnet er fem meter bredere i toppen.

Jørgen Hansen er automobilforhandler i Skærbæk, og en af de i alt ni investorer bag projektet. De andre er gårdejer Hans H. Pørksen, maskinstationsejer Lars T. Gad, tømrermester Holger Lassen, el-installatør Jonas B. Olesen, Mary og Brian Riis, Skærbæk Møbler, Dan Hamann, Brøns Maskinstation, entreprenør Mads Vejrup og murermestrene Per og Hans Erik Nielsen. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Annonce

Elevator mangler

Tårnet vil være åbent alle dage fra klokken 09.00 til 21.00. Billetterne koster 90 kroner per person, hvor børn optil seks år er gratis. Man skal bestille tid for at besøge tårnet, og derudover skal man have et gyldigt coronrapas for at kunne komme ind.

Det eneste, der mangler, er en elevator, der kommer engang i august, så også gangbesværet kan komme op og nyde udsigten. Derfor venter man også med at lave en stor åbningsfest af tårnet til slutningen af næste måned.

Der er 25 meter ned fra toppen af tårnet. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Annonce
Tønder For abonnenter

Efter hans barndomsvens tragiske død tager Per nu ud til Gasse Høje for at få ro: - Jeg fanger mig selv i at tænke, at det kunne være så sjovt, hvis han stadigvæk var her

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Inden Marco fyldte et år, fik hans forældre at vide, han kun havde seks måneder tilbage at leve i: De har kun en time om ugen med døende søn

Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Sydjylland

Syd- og sønderjyske forældre siger farvel til folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Varde For abonnenter

Ægtepar i vejhelvede føler sig kørt over af kommunen: - De har taget røven på os

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Tønder

Per Vodders yndlingssteder i Tønder Kommune

Haderslev

Efter oversvømmede gader: Nu advarer politiet - 'får du feber, skal du kontakte læge'

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Pludselig dumpede bolden ned foran Mpindis fødder: Tordendrønet kom fra et uventet sted

Navne For abonnenter

Alle kendte Holger, der nu runder 100 år: - Heldigvis fejler knoppen ikke noget

Tarm

Mand død af ildebefindende under kørsel: Bilen trillede i grøften

Annonce