Annonce
Sport

Se video med Sandra Toft & Co.: En fuldstændig fantastisk sæson

Team Esbjerg vinder DM-guld i den anden DM-finale i kvindehåndbold mellem Herning-Ikast Håndbold og Team Esbjerg, i Ikast tirsdag den 21. maj 2019.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

TEAM ESBJERG - REAKTIONER: Da Sandra Toft for to sæsoner siden skiftede til Team Esbjerg, sagde hun, at hun var kommet for at vinde DM-guld. Nu rejser hun videre til Brest i Frankrig, men hun holdt sit ord.- Det er meget vemodigt, men det er den bedst tænkelige måde at slutte på. Det må jeg bare sige. Vores 2019 har været helt outstanding, jublede Sandra Toft. Maria Mose Vestergaard forlader også til Team Esbjerg. Hun skal i den kommende sæson spille i TTH Holstebro, og tirsdga aften var det anden gang, at hun var med til at vinde guld. - Jeg er virkelig rørt lige nu. Det er stort at vinde igen, men det er selvfølgelig også meget mærkeligt, at jeg skal videre til en anden klub. Sanna Solberg skal dog ingen steder. Og hun glæder sig helt vildt over guldmedaljen og udsigten til at skulle spille Champions League. - Vi har arbejdet rigtig hårdt, men vi nåede vores mål. Det er fantastisk, når alt går op i en højere enhed. Vi vil alle gerne spille Champions League - og nu er vi der. Jeg glæder mig allerede, men først skal vi vel feste en fire-fem dages tid.Også direktør HC Warrer var naturligvis et stort smil.- Vi er helt oppe at ringe. Jeg synes, det er meget fortjent, at vi står med guldet. DM-guld er bare det vigtigste, så det er meget, meget stort.

Annonce

Jubel-video

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce