Vamdrup: Når 24-årige Mette Borchert Vahlun skal ud og handle kræver det enormt meget energi. Nogle gange kan hun miste modet og overblikket, hvis ikke butikken har de rigtige ristede løg, hun var på jagt efter. Den unge kvinde fra Vamdrup har nemlig autisme og ADHD og oveni det har hun også OCD og angst.
Derfor har hun servicehunden Agnes med sig overalt, for hunden hjælper Mette Borchert Vahlun med at klare dagligdagens gøremål.
Når hunden Agnes er med inde i Rema 1000, Ikea eller med til tandlægen, bærer hunden en orange vest, hvor et stort skilt med en hånd med en streg over indikerer, at hun ikke må klappes.
Alligevel oplever Mette Borchert Vahlun ni ud af ti gange, hun har Agnes med ude og handle, at folk kommer og vil netop klappe og nusse med hunden, selvom den er på arbejde. Nogle spørger om lov, andre gør det bare.
- Jeg var Ikea på et tidspunkt, hvor der kom et barn løbende hen imod Agnes, og hvor jeg måtte råbe til moren, at hun skulle få styr på sit barn, fordi jeg virkelig blev overrumplet. Moren råbte, at drengen bare ville klappe og snakke med hunden, men så måtte jeg råbe tilbage, at det måtte han ikke. Og så blev moren stiktosset på mig, men Agnes er jo på job, så det er morens opgave at styre sit barn. Det kan godt virke voldsomt, men jeg var så træt efter den tur i Ikea, fortæller Mette Borchert Vahlun, der blev førtidspensionist som 18-årig på grund af sine fire diagnoser.
-Jeg oplever ofte voksne mennesker, der står og kalder på Agnes eller bare kommer og stikker en hånd ned til hende og begynder at nusse hende, siger Mette.
Spørgsmålene suger energien
Mette ender ofte med at svare kort for hovedet, når folk henvender sig, fordi hun ikke har overskuddet til at forholde sig til andre mennesker, når hun er ude og handle. Og hvis hun alligevel svarer på henvendelserne, oplever hun, at folk stiller mange spørgsmål til hende om, hvorfor de ikke må klappe Anges. Og det har hun ikke overskuddet til at svare på.
Det har en stor psykisk påvirkning på Mette, der bruger Agnes til at skærme hende fra social kontakt.
- Det tager alt energi. Den rest der var tilbage til at få handlet sin aftensmad, den forsvinder bare. Og så har jeg lyst til at tage hjem. Det ved jeg godt, at det kan jeg ikke bare, for jeg skal have handlet færdigt, så det koster enormt meget energi. Og så påvirker det også Agnes, der mister sit fokus på mig, siger Mette, der ofte er nødt til at sove, når hun kommer hjem fra en større handletur.
- Noget af det, jeg har rigtig svært ved på grund af min autisme og ADHD er at være ude. Og så har jeg OCD og angst oven i som gør, at jeg bliver påvirket af mange mennesker, så det at jeg ikke bare kan gå i fred ligesom alle andre, påvirker mig. Det er lidt ligesom, hvis man sad i kørestol og blev spurgt fire gange på en dag, om man vil låne sin kørestol ud på en handletur, tror jeg også, at man ville være enormt træt til sidst. Og det spørger man jo ikke folk i kørestol om, men folk føler godt de må fordi, det er en servicehund. Det er som om tror, det er en rettighed, de har, siger Mette.
Folk spørger jo i en god mening og fordi, de synes Agnes er sød - Hvad tænker du om det?
- Jeg har det sådan lidt, hvis man ser en hund i et supermarked, ved lægen eller ved tandlægen, hvor der normalt ikke er hunde, så tænker jeg, at folk burde have lidt respekt og tænke, at man nok skal lade den være fordi, det ikke er en almindelig hund, og at den har en grund til at være der, siger Mette.
Vil have mere viden om servicehunde
De mange henvendelser om hendes hund har fået Mette til tasterne, og i slutningen af sidste uge smed hun et opslag på Facebook, som hun blandt andet har delt i grupperne der er for de byer, hun ofte færdes i.
- Jeg nåede til et punkt, hvor jeg var fyldt op af alle henvendelserne, så jeg lavede opslaget for at skabe mere opmærksomhed omkring servicehunde og for at sige til folk: Tænk jer nu om, når I ser en servicehund, fortæller Mette Borchert Vahlun.
Mette Borchert VahlunDet tager alt energi. Den rest der var tilbage til at få handlet sin aftensmad, den forsvinder bare. Og så har jeg lyst til at tage hjem. Det ved jeg godt, at det kan jeg ikke bare, for jeg skal have handlet færdigt, så det koster enormt meget energi.
Siden torsdag i sidste uge har opslaget fået 1700 delinger og er nået ud til over 175.000 mennesker. Og med 252 kommentarer har Mette sat gang i en debat om servicehunde.
- Der flere, som også har en servicehund, der har skrevet, at de oplever det samme. At folk overser vesten, hvor det står, at man ikke må klappe hunden, siger hun.
Mange kommentarer i opslaget påpeger også et problem, som Mette i forvejen er opmærksom på.
- Det, der nogle gange kan skabe forvirring er, at der er forskellige farvede veste på de servicehunde, folk ser. Servicehundeforenings vest er orange, og nogle af de andre foreningers veste er blå. Men jeg er sammen med nogle andre i gang med at starte en forening op, der skal skabe mere ensartethed blandt servicehunde, så det bliver mere tydeligt, hvornår man ikke må røre ved hunden, siger Mette.