Annonce
Esbjerg

Se video og billeder: Fanøs første pride blev en stor succes

Flot var det at se på de farverige og glimtende dansere og deltagere i Fanø Pride, og de handlende til Fanø By Night gik da også helt i stå, da optoget nåede til Torvet.Foto: André Thorup

Dragqueens, sambadansere og flot opbud af helt almindelige mennesker, der havde fundet deres mest farverige gevandter frem fra skabene. Fanø debuterede onsdag aften med sin allerførste pride. Et optog, der hylder homoseksualitet og andre forskelligheder.

Se video nederst under artiklen.

FANØ: Hvis Bornholm kan kalde sig solskinsøen, kan Fanø med rette kalde sig regnbueøen.

For regnbuer var der i massevis, da Fanø onsdag aften gav los for sin første såkaldte pride - et hyldestoptog for den seksuelle mangfoldighed og andre menneskelige forskelligheder - og gjorde den i forvejen farverige ø endnu mere kulørt.

- Jeg skal lige ned til min dragqueen, lyder det fra arrangør Jeanett Exner, som står midt i den festlige folkemængde ved færgelejet lidt før klokken 18.

Hun ser glad ud. Og med god grund. Rundt om hende udspiller sig en sand folkefest af flere hundrede glade mennesker, som er kommet til det optog, hun for nogle måneder siden fik idéen til.

Annonce

Vi er taget herned fra Vejle for at støtte og opleve denne event. Vi er selv alle fire homoseksuelle, og desværre er der stadig grund til at gøre opmærksom på, at her skal være plads til alle. Det, vi har oplevet af ubehageligheder, er typisk nedladende kommentarer fra heteroseksuelle mænd, som opfatter os som nogle, de bare kan tage med hjem til en trekant, for "så kan vi jo bare tage vores pigekæreste med", eller som siger, at vores seksualitet er spild af kvindekrop.

Tine Tomsdatter, som var på Fanø sammen med Tina Lykke Nielsen, Sofie Børrild og Jenny Kinch

Udløst af voldeligt overfald

Selv om aftenen var aldeles munter, var det en ærgerlig begivenhed, der gav inspiration til den. I sommeren 2017 blev homoseksuelle Simon Schelde slået i ansigtet med en knytnæve af en mand i et tog, mens han var på vej til fest på Fanø sammen med sin mandlige kæreste.Optrinnet startede, da Simon Scheldes kæreste gav ham et kindkys, lige som de havde sat sig til rette på sædet i toget, men det var for meget for en albansk mand, der sad over for, og som udbrød, at det var "ulækkert". Det fik Simon Schelde til at spørge manden, hvad hans problem var, men så blev manden for alvor vred og først spyttede og slog Simon Schelde.

Da parret ankom til Fanø, skulle de til fest hos Jeanett Exners datter, som også er homoseksuel og gift med en kvinde. Da Jeanett Exner hørte om overfaldet, blev hun både vred og bekymret, og derfor gik hun sammen med en række frivillige på Fanø i gang med at arrangere Fanø Pride som modsvar. Tanken er, at optoget skal være en tilbagevendende begivenhed.

Regnbueflagene var alle steder. En kort overgang truede himlen også med at bidrage med sin lidt mindre velkomne regnbue - og hvad dertil hører - men det holdt tørt på den lune sommeraften. Foto: André Thorup

Kampen mod at blive udskammet

Sambadansere fra truppen Sambananas lyser op med pailetbeklædte dansedragter, der kun efterlader lidt til fantasien. Deres hede rytmer sender tankerne i retningen af Brasilien, men bedst som der er ophold i musikken, lyder harmonikatonerne fra en mand i kørestol. Selv musikken er mangfoldig i aften.

Jeanett Exner byder velkommen og tilråbes af hurraråb og pift. Hun takker for den enorme opbakning, som foruden fannikerne tæller folk fra Århus. g så forklarer hun, at landbetjent Chris har bedt om, at optoget helst ikke er mere end tre meter bredt.

Herefter klappes borgmester Sofie Valbjørn fra Alternativet op som aftenens åbningstaler. Hun har også malet regnbueflag i ansigtet.

- Som borgmester gør det mig helt vildt stolt, at Fanø åbner dørene og hylder mangfoldigheden. At borgerne her på vores lille ønskeø har tænkt tanken og turdet tage teten, siger hun.

- Det er desværre stadig sådan her i Danmark, at vi afgrænser nogle grupper. Så man forventes at matche det normale. Derfor må vi tage kampen mod at blive udskammet. Det skal vi ikke acceptere. Og eventet i dag er et eksempel på, at der i høj grad bliver sagt fra.

Optoget var i skarp konkurrence med ikke mindt en VM-kamp og tilmed en gratis koncert i Byparken i Esbjerg. Alligevel var der et flot fremmøde, og feststemningen var i top. Foto: André Thorup

Ingenting under læder-kilten

Lidt derfra står to kvinder i fannikedragter. De har opdateret den historiske beklædning med malede regnbuestriber i ansigtet, for det er de homoseksuelles symbol, og faktisk står de friske farver ovenud godt til både kysen og dragten.

Der står også de tre unge homoseksuelle, Mads Søgaard Jørgensen, Tinna Rønn og Julie Dyrvig, hvoraf de to bor i Esbjerg, mens Julie Dyrvig har taget turen hele vejen fra Aalborg hjem til sin gamle hjemstavn for at bakke op.

- Det her er bare fabulous. Det er så fantastisk, at lillebitte Fanø kan være med blandt de store byer med deres egen pride. Og der er virkelig brug for det, siger Mads Søgaard Jørgensen.

Et andet sted står det modne par, Egor og Anne Zeuthen Jensen fra Sønderho og er eksempler på, at forskellighed ikke kun behøver at være seksuel:

- Jeg er begyndt at gå i læder-kilt for et par år siden. Uden noget under. Anne skulle lige vænne sig til det, men jeg trives med det. Jeg skal bare lige passe lidt på, når jeg cykler rundt på min cykel eller bøjer mig for at binde sko, smiler Egor.

Så går optoget i gang. Så festligt, at selv en af betjentene danser et par trin. Optoget ender med at være mere end tre meter bredt. Men det kan de - også - godt rumme på Fanø.

Anført af sambadanserne vandrede en stor flok mennesker gennem gaderne. Herunder også flere politikere, blandt andre udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og folketingskandidat Anders Kronborg (S). På dette billede skimtes ude i venstre side byrådsmedlem Sarah Nørris fra Enhedslisten. Foto: André Thorup
Laeth Shir-Ali holdt en af aftenens taler. Han er kæreste med Simon Schelde, som i juli 2017 blev overfaldet i et tog af en homofobisk mand. Han er desuden forperson i Sabaah, der er en forening, som arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT+-personer (blandt andre homo- og biseksuelle og transkønnede) med minoritetsetnisk baggrund. Foto: André Thorup
Som borger på Fanø er mangfoldigheden et helt almindeligt vilkår. Vi har kun én skole. Vi har ikke rigmandskvarterer, ikke ghettoer. Vi kan ikke samle os med nogen, som ligner os selv, og det kan være en fordel, sagde borgmester Sofie Valbjørn fra Alternativet blandt andet i sin tale. Foto: André Thorup
Fanø afholder sin første pride for at støtte op om homoseksualitet og som udløber af det voldelige overfald på en homoseksuel ung mand sidste sommer.Foto: André Thorup

Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce