Annonce
Kultur

Se video og billeder: Historisk flyttelæs ankommer til slottet

Museumsdirektør Thomas C. Thulstrup (til venstre) mener, at kongen vil befinde sig godt på Koldinghus, som spillede en vigtig rolle for ham i levende live. ​Christian 4. levede i en tid, hvor kongerne endnu ikke var blevet bofaste i København og Nordsjælland, og Koldinghus var et af de slotte, som han og hans familie jævnligt besøgte og i perioder boede på. Allerede som seksårig var han blevet sat i skole på Koldinghus. Foto: Søren Gylling
Et næsten tomt slot bliver nu fyldt igen med liv. Kunstskatte på stribe blev mandag båret forsigtigt indenfor, og siden følger mange flere flyttelæs mellem Rosenborg og Koldinghus. Kongernes Samling i Kolding er for alvor ved at blive en realitet.

Kolding: På Koldinghus er man ikke uvant med at modtage tidløse og stort set uvurderlige kunstskatte. Det sker som regel hver gang, når museet har været ude for at låne værker til sine store udstillinger.

Alligevel var det en smule anderledes, da flyttebilerne rullede ind i slotsgården mandag eftermiddag. I lastrummet lå malerier og genstande, som plejer at holde til i den royale samling på Rosenborg. Mange af dem har aldrig før været udenfor Københavns volde. Nu blev de enkeltvis båret indenfor på Koldinghus, hvor de enten vil indgå i den kommende udstilling, eller de skal udstilles på en langtidsaftale på slottet i Kolding.

- Det er på flere måder en historisk dag. Det her har vi arbejdet på i flere måneder, siger Thomas C. Thulstrup, der er direktør for Kongernes Samling, som siden årsskiftet har overtaget driften af Koldinghus.

Annonce

Kongen er tilbage

Kongernes Samling råder over de kunstskatte, som holder til på Amalienborg og Rosenborg. Nu indgår Koldinghus også i ligningen som den jyske afdeling, og derfor bliver flyttelæs efter flyttelæs nu kørt mod Jylland. Alle rummer de på unikke værker og autentiske genstande, som fortæller en bid af landets royale historie. De er i sig selv danmarkshistorie.

Nogle genstande skal placeres rundt omkring på slottet, mens andre skal indgå i den første store udstilling, som Kongernes Samling Koldinghus inviterer til, når man atter må åbne landets kulturinstitutioner. Maleriet her forestiller Christian den 5. som barn. På malerier kan ses nogle legetøjskanoner for foden af drengen, og de findes også i originale udgaver i den udstilling, som åbner på Koldinghus. Foto: Søren Gylling

I dette første læs ankommer eksempelvis et 2 1/2 meter højt maleri af Christian den 4., som i sin tid fejrede den vellykkede Kalmarkrig med - for første og eneste gang - at uddele Den Væbnede Arms Orden netop her i Riddersalen på Koldinghus til 12 fremtrædende personer, der havde hjulpet kongen gennem krigens trængsler. Maleriet er fra 1611, og kongen har selv stået model til portrættet i fuld figur.

- Jeg tror, han er ganske godt tilfreds med at være tilbage her på sit kongeslot i det jyske, siger Thomas C. Thulstrup, da det store maleri er balanceret på plads i Riddersalen, hvor konservator Berit Møller straks tjekker, om flytningen har givet maleriet knubs af nogen art.

Annonce

Første gang udenfor hovedstaden

Mens Christian den 4. bliver en del af den faste udstilling på Koldinghus, er der også andre effekter i dette flyttelæs, der skal benyttes i den første udstilling, efter at Kongernes Samling har overtaget ansvaret for slottets drift.

Udstillingen har sit fokus på Christian den 5., og for at fortælle hans historie, har man blandt andet flyttet den såkaldte narhvalstrone til Kolding.

Pengene passede. Flyttevognen kunne præcis gå under porten til Koldinghus. Foto: Søren Gylling

- Det er et godt eksempel på en af de effekter, der aldrig var kommer hertil, hvis det ikke var fordi, at Kongernes Samling har overtaget driften af Koldinghus. Tronen har aldrig været udenfor Rosenborg, bortset fra at den har været anvendt til de kongelige salvningsceremonier i Frederiksborg slotskirke. Det er ikke en gentand, vi låner ud, men her er det til os selv, og derfor kan det lade sig gøre, siger Thomas C. Thulstrup.

Annonce

Vi skal tænke os godt om

Mandagens to flyttelæs bliver nænsomt pakket ud de kommende dage og fordelt på slottet. Over de kommende år vil flere flere genstande komme samme vej fra øst mod vest i takt med, at Kongernes Samling får råderet over hele slottet.

Lige nu er nordfløjen eksempelvis lånt ud til Museum Kolding, der har lokalhistoriske gentande opmagasineret her. De skal med tiden rykkes til nye lokaler på Staldgården.

Med mundbind og trappetrin i massevis var det en besværlig øvelse af flytte genstandene fra slotsgården og op i Riddersalen. Foto: Søren Gylling

Men selv om Kongernes Samling råder over talrige genstande, hvor af mange normalt står i skatkammeret på Rosenborg, så er det ikke hensigten møblere Koldinghus fra kælder til kvist. Nogle ting vil tage bolig her i længere tid, men grundlæggende skal slottet give plads til at nye udstillinger på skift kan lokke turister indenfor.

Thomas C. Thulstrup røber dog,at  man planlægger en permanent og meget omfattende udstilling af Flora Danica-porcelæn i bibliotekssalen, og man vil også formidle Exner-parrets berømmede renovering af slottet i højere grad end hidtil.

- Men det hele kommer til at ske i en løbende proces, der vil strække sig over flere år. For det første fordi det kræver noget økonomi, hver gang vi træffer en beslutning, og for det andet fordi vi skal tænke grundigt over, hvad der vil fungere bedst her på slottet, siger Thomas C. Thulstrup.

Det nye Koldinghus

  • Fra årsskiftet har Kongernes Samling overtaget driften af Koldinghus, som nu er i museumsfamilie med Rosenborg og Amalienborg. Det er genstande fra den kongelige samling, der bliver grundstenen i de skiftende udstillinger på Koldinghus. Fokus vil nu være på den royale fortælling, som knytter sig til slottet.
  • Den første udstilling bliver "Christian 5. Konge, kriger og salvet af Gud", og den næste er "Dronningens broderier".
  • Mange af de genstande, man har kendt fra Koldinghus - inklusiv sølvsamlingen - flytter med det nyoprettede Museum Kolding til Staldgården, som ombygges indvendigt.
  • Tilbage på slottet befinder sig enkelte genstande, udlånt af Museum Kolding, der er med til at fortælle slottets historie som kongeborg. Det gælder blandt andet de montre med små modeller, der beskriver slottets fysiske forvandling gennem årene.
  • Planen er at genåbne Koldinghus den 13. februar, hvis restriktionerne tillader det.
Alle genstande er unikke og blev behandlet med den yderste forsigtighed. Foto: Søren Gylling
Blandt det første flyttelæs fra Rosenborg var både malerier, genstande og nogle meget store vægtæpper, som skal hænge i Riddersalen. Hvis man plejer at komme her, vil man i øvrigt stadig kunne glæde sig over maleriet af Katmus, som dræber dragen. Den er Kongernes Samling fået lov fortsat at låne hos Statens Museum for Kunst. Foto: Søren Gylling
Nu ankommer de første flyttebiler med genstande fra Rosenborg til Koldinghus. Foto: Søren Gylling
Nu ankommer de første flyttebiler med genstande fra Rosenborg til Koldinghus. Foto: Søren Gylling
Nu ankommer de første flyttebiler med genstande fra Rosenborg til Koldinghus. Foto: Søren Gylling
Nu ankommer de første flyttebiler med genstande fra Rosenborg til Koldinghus. Foto: Søren Gylling
Nu ankommer de første flyttebiler med genstande fra Rosenborg til Koldinghus. Foto: Søren Gylling
Nu ankommer de første flyttebiler med genstande fra Rosenborg til Koldinghus. Foto: Søren Gylling
Nu ankommer de første flyttebiler med genstande fra Rosenborg til Koldinghus. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce