Annonce
Sydjylland

Se video og stort galleri: Nu opsættes det omstridte vildsvinehegn ved grænsen

Foto: Mark Michael Hede

De første stolper af det, der skal blive til et 70 kilometer langt vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse, bliver mandag sat op.

Klokken 10 begyndte arbejdet ved Padborg, og hegnet forventes at være færdigopført til efteråret.

Hegnet bliver sat op på grund af frygt for den afrikanske svinepest og er et resultat af en politisk aftale på Christiansborg mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Det er Fredericia-firmaet SER Hegn, som skal stå for opsætningen af hegnet. De vandt et stort EU-udbud med en tilbudsvurdering for opsætningen, der lyder på 30,4 millioner kroner.

Et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark kan true den danske eksport af svinekød til lande uden for EU. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er der tale om en eksport på op imod 11 milliarder kroner årligt.

Naturstyrelsen forventer, at der på nuværende tidspunkt er omkring 100 vildsvin i Sønderjylland.

Annonce

Vildsvinehegnet


  • Vildsvinehegnet blev i juni 2018 vedtaget af et stort flertal i Folketinget bestående af regeringen, DF og Socialdemokratiet. Udover hegnet består aftalen blandt andet også af øget regulering af vildsvin, overvågning og skærpelse af bødeniveauet ift. lovovertrædelser, som har relation til smitterisiko for afrikansk svinepest og andre alvorlige husdyrsygdomme.
  • Hegnet bliver cirka 68 km langt, 1,5 meter højt og graves cirka 50 centimeter ned i jorden.
  • Hegnet forventes at stå færdigt i sidste halvdel af 2019.
  • Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom hos svin, som kan spredes til danske svinebesætninger via vildsvin. Det vil stoppe dansk svineeksport til lande uden for EU.
Foto: Mark Michael Hede
Foto: Mark Michael Hede
Foto: Mark Michael Hede
Den første stolpe er sat af Anders Svendsen, som er ansat i firmaet, der fået opgaven med hegnet. Her taler han med skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen, som er bygherre på projektet. Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Det er her hegnet skal gå. Her er vist de første meter af det klargjorte spor, mod øst. Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019. En del af de mange stolper, som skal bruges til hegnet pakkes ud.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Anders Svendsen fra firmaet, der står for opførelsen af hegnet kontrollerer, at den anden stolpe (ud af de 26.000, der skal bruges til hegnet) står korrekt. Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019. Her er det det allerførste opsatte hegn.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen (tv) tilser begyndelsen af opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019. Her er man ved at gøre klar til at sætte den allerførste stolpe til det lange hegn. (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2019)
Foto: Mark Michael Hede
Foto: Mark Michael Hede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce