Annonce
Regionalt

Se video: Vildsvin stormer grænsehegn mellem Tyskland og Polen og løber lige igennem

Vildsvin stormer grænsehegn. Screenshot fra video fra Moz.de
Annonce

Svinepest: Vildsvinehegnet på grænsen mellem Danmark og Tyskland har været omdiskuteret og stærkt kritiseret, siden den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti i foråret 2018 aftalte, at hegnet skulle bygges.

Det skulle det for at forhindre vildsvin i at krydse grænsen fra syd mod nord i et forsøg på at forhindre sygdommen afrikansk svinepest i at komme til Danmark. Hegnet blev blandt andet kritiseret for at skade forholdet mellem Danmark og Tyskland, men vores naboer mod syd har siden da besluttet selv at bygge grænsehegn mod Polen.

I sidste uge kunne den tyske lokalavis Märkische Oderzeitung (Moz), der udkommer i Frankfurt (Oder) i Østtyskland, på sin hjemmeside vise en video af en flok vildsvin, som stormer et af disse hegn.

Videoen viser dyrene svømme over floden Oder, der udgør grænsen mellem de to lande, hvorefter de løber direkte ind i hegnet og fortsætter på den anden siden.

Ud fra billederne ligner det, at hegnet er mindre robust end det hegn, som er opført på den danske grænse.

Tidligere på måneden blev der for første gang fundet afrikansk svinepest i Tyskland. Det blev der i netop Østtyskland nær grænsen til Polen, hvor der også har været et udbrud af sygdommen.

Det betød, at en række asiatiske lande stoppede for al import af tysk svinekød. Det medførte prisfald på det tyske marked, hvilket videre også har ført til fald i de danske priser.

Hvis sygdommen kommer til Danmark vil det på samme måde lukke ned for den danske eksport ud af EU, hvilket ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kan komme til at koste op mod 11 milliarder kroner.

Videoen er optaget i februar nord for Frankfurt (Oder). Alle de tyske tilfælde af afrikansk svinepest er fundet syd for byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce