Annonce
Danmark

Se videoen med de legesyge unger: Rævefamilie har slået sig ned i villahave


Horsens: En rævefamilie har bosat sig i en villahave på Vedbæksvænget i Horsens.

- Jeg ved ikke lige, hvor tit det sker, siger Panilla Lysna, som har sendt en video med legende ræveunger til Horsens Folkeblad.

- De fire unger har leget ved søen igen her til aften, fortæller hun i et opslag på Facebook, hvor hun har delt videoen tirsdag aften.

- Naturens bedste underholdning, tilføjer haveejeren.

Annonce

Har ikke set moren  

Panilla Lysna så de fire ræveunger første gang mandag aften.

- Nu har jeg set dem to aftener i træk. Jeg har ikke set moren, men jeg tænker, hun må være et sted og holder øje, siger hun.

- Faktisk lagde jeg i vinter mærke til et stort hul i haven, hvor jeg sagde, gad vide, om det kan være en ræv. Det ser ud, som om ungerne føler sig hjemme, så de har nok en hule i sted i krattet.

Venter lidt med at få høns  

Panilla Lysna har en meget naturlig have, og hun hilser rævefamilien velkommen, siger hun.

- De skal selvfølgelig være der på naturens præmisser og leve naturligt. Jeg kunne aldrig finde på at fodre dem, fastslår hun.

Haveejeren forestiller sig, at rævefamilien formentlig søger ud i naturen, når ungerne vokser sig store.

- Jeg tænker, moren har søgt tryghed her i haven til ungerne.

Panilla Lysna og familien vil altså nøjes med at observere rævene på afstand, men én ting får rævefamilien indflydelse på:

- Jeg havde egentligt sagt, at jeg gerne ville have høns, men det skal nok ikke være lige nu, siger Panilla Lysna.

Foto: Screenshot fra video/privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce