Annonce
Rejser

Se videoen: Tobias rejser jorden rundt med ni familiemedlemmer: - Første tanke var fandeme nej

Tobias Bech Zachariassen siger farvel til sin mor, venner, lejlighed og sit job som bestyrer på Old Irish Pub i Odense for at se verden med sin far, papmor og syv søskende.

Der er ingen betænkningstid hos 24-årige Tobias Bech Zachariassen:

- Jeg kommer allermest til at savne min mor.

Det citat vil han have med, for når han i dag stiger på flyveren i Københavns Lufthavn, ser han ikke Malan Zachariassen i omtrent ét år.

Han siger ikke bare farvel til hende. Han har også opsagt sin lejlighed, sit elskede job som bestyrer på Old Irish Pub i Odense, og vennerne må også spejde meget langt efter ham i horisonten.

Men når afsavnene vejes op mod oplevelserne, der venter, er Tobias Bech Zachariassen ikke i tvivl: Den her oplevelse kan han ikke være foruden.

Dagens flyvetur er bare én af næsten 150 kommende ture i luften, når store dele af jordkloden skal besøges sammen med Tobias' anden familie. Den består af hans far, tidligere sportsdirektør i Brøndby og cheftræner i OB, Troels Bech, papmor og kunstner, Nille Bech, og deres i alt otte sammenbragte og fælles børn mellem 6 og 24 år.

Annonce

Følg familien Bech på rejsen

Følg med det kommende år, når familien Bechs rejser rundt i verden.

Cirka en gang om måneden vil familien skrive om deres oplevelser i Jysk Fynske Mediers tillæg Rejser samt her på dit dagblads nyhedside under Rejser.

Første tanke var nej

Tobias Bech Zachariassen tøvede dog en hel del, da planerne først blev fremlagt. Han havde nemlig som resten af fodbolddanmark fået at vide, at Troels og Nille Bech ville sælge deres villa på Vandværksvej midt i Odense og flytte til Italien for at starte en kursusvirksomhed. Ikke bruge alle deres penge på at rejse jorden rundt.

- I og med at jeg ved, at for dem er planer kun planer, til de finder på noget bedre, så er det ikke så overraskende. Men jeg havde ikke lige set den her idé komme på bordet, siger han.

Det umiddelbare svar var også nej fra familiens ældste barn:

- Fandeme nej! Jeg kan ikke bruge 12 måneder i streg med min familie. Det er mennesker, som jeg alle sammen elsker rigtig højt, men er det overhovedet muligt for mig, at være sammen med de mennesker så lang tid?

Oplevelser trækker

Det faste arbejde som bestyrer på Old Irish Pub på Vintapperstræde har også været svært at sige farvel til:

- Jeg lægger rigtig meget energi, tid og kærlighed i det. Det bliver en udfordring at skulle vende alt på hovedet og ikke tænke på det mere, siger Tobias Bech Zachariassen.

Oplevelserne som de to forældre frister med, trak dog i sidste ende stærkere: Roadtrip i USA, at komme tæt på fortidens Inka-rige i Peru, de enestående dyr på Galapagos, New Zealands adrenalinpumpende aktiviteter og de brede sandstrande og jul i Thailand.

- Men jeg glæder mig allermest til at lære min familie at kende på en anden måde, siger han.

Det var ikke en nem beslutning for Tobias Bech Zachariassen at forlade Odense i et år. Men især de historiske oplevelser i et land som Peru trækker i ham. Arkivfoto: Michael Bager

Oplevelser over penge

Hele turen løber op i et endnu ukendt, men højt beløb. Selvom familien vender hjem til en tom kistebund, bekymrer fremtiden ikke Tobias Bech Zachariassen.

- Flere af min venner spørger, hvad jeg gør, når jeg kommer hjem uden job og lejlighed og er bekymrede på mine vegne. Men den måde, vi tænker på i vores familie, er, at det med penge nok skal løse sig. Det er mange penge, men det er penge, som bliver brugt på at styrke vores relationer i familien - og give os en enorm oplevelse sammen.

Fra venstre ses Bertram, Nile, Gustav, Hampus, Tobias, Theo, Troels, Sylvester, Asta, Oscar. Nille og Troels Bech tager alle deres børn med på en jordomrejse. Inden gik turen i maj til Paris. Arkivfoto: Michael Bager
Tobias Bech Zachariassen ses helt til højre sammen med sine søskende og halvsøskende samt far Troes Bech og papmor Nille Bech. Billedet er fra en tidligere tur til Paris. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce