Annonce
Esbjerg

Sejlivet band med stor international appel gæster Esbjerg

Det nordjyske band The Blue Van, der den 13. marts gæster Huset i Esbjerg har eksisteret med samme besætning siden 1996. De er kommet langt omkring, og har spillet med en perlerække af kendte navne og blevet rost i internationale rockmagasiner. Til efteråret sender de deres ottende album på gaden, og herfra kan man i øjeblikket hører singlen "Heavy Load". PR-foto

Esbjerg: Fredag den 13. marts får Esbjerg besøg af et af landets mest sejlivede bands, der på vej ind i sit fjerde årti, fortsat har en omfattende koncertvirksomhed. Bandet Blue Van har nøjagtig samme line-up som ved starten, og de fire nordjyske musikere har netop udsendt en ny single "Heavy Load" som leder op til en ny plade. Blue Van blev dannet nytårsaften 1996 i Brønderslev af vennerne Steffen Westmark, Søren Christensen, Allan Villadsen og Per Jørgensen og de har spillet i samme konstellation lige siden.

Bandet er taget på en landsdækkende turné før det gælder sommerfestivalerne og til efteråret udsender man så bandets ottende album.

- Vi vil gerne række en fakkel videre til de yngre generatoner af musikere. Og dem kan vi godt blive lidt bekymret for, fordi de virker så tyngede af præstationsangst. Mentalt betynder de ikke på et otte-tal og arbejder sig opad - de mener selv, at det begynder på et 12-tal og så bliver hvert slag et kæmpe nederlag. Vi er selv med alderen blevet bedre til at befri os for presset, siger forsanger Steffen Westmark i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce