Annonce
Sport

Sejr i overtiden til Esbjerg Energy

Esbjerg Energy-cheftræner Mark Pederson og spillerne kunne fredag aften tage turen hjem med en overtidssejr på 4-3 i bagagen. Foto: Chresten Bergh

Vestjyderne var bagud to gange fredag aften i Rødovre, men holdet kom flot igen og kunne rejse hjem med to point.

Esbjerg Energy vandt fredag aften med 4-3 i Rødovre efter en afgørelse i overtiden.

Max French blev matchvinder, da han knap tre minutter inde i overtiden fik sat den afgørende puck i nettet, hvilket altså betød to point på kontoen til Esbjerg Energy, mens Rødovre måtte nøjes med en enkelt pind.

Rødovre vandt første periode med 1-0, men Energy fik slået tilbage i midterperioden og kom foran med 2-1 på mål af Colin Vock og Max French.

Hjemmeholdet var dog langt fra slået og vendte det hele på hovedet med scoringer til 2-2 og 3-2. Midtvejs i tredje periode fik Niklas Andersen dog udlignet til 3-3 efter forarbejde af Felix Schell - og så måtte de to hold altså på overarbejde.

Og her var Esbjerg Energy altså stærkest. Sejren sender Energy op på sjettepladsen i ligaen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce